Hobby-Life 2-2021 Hobby-Life 2-2021 | Page 6

Drejede kurvebunde 6

Fad på 12 cm drejet bund

Sådan gør du
1 . Fad på 12 cm drejet bund : Klip 24 stager á 85 cm i 3 mm peddigrør . Sæt stager i bunden og flet 3 omgange kimning med 2 mm peddigrør fra indersiden af fadet . Vend bunden med bagsiden opad med stagerne ud til siden . Flet 2 - 3 omgange krydsfletning med 2 mm peddirgør , så stagerne holdes på plads skråt udad .
2 . Flet nu fadet som du ønsker til ca . 10 cm sidehøjde . 3 . Her er først flettet 2 omgange krydsfletning med tynde strimler pilebark .
4 . Dernæst lærredsvævning med karryfarvet sørush . Husk at lægge sørushen i blød lidt , så den er nem at flette med .
5 . Igen 2 omgange krydsfletning med pilebark . 6 . Til sidst inden kanten 2 omgange krydsfletning med 2 mm peddigrør .
7 . Omvendt dobbelt krydskant : Flet kurven til den ønskede sidehøjde og blød stageenderne godt op og lav kant . Bøj stageparrene bagved parret lige foran hele vejen rundt indvendig i kurven . Stik den sidste stage ind under buen fra den første og stagerne er låst . Nu er alle stageenderne inde i kurven .
8 . Tag en tilfældig stageende , lad den gå over 2 stager og stik den ud under den anden bue rundt langs kanten og stram til . Fortsæt på denne måde hele vejen rundt . De sidste stager stikkes ned ovenfra , så kanten er ens hele vejen rundt . Afslut kanten udvendigt som beskrevet under variation 2 .
9 . Tag nu stagerne udvendigt og lad dem gå over to stager og bagved de næste . Tag et lille stykke rør i en afvigende farve og sæt ned i en bue ved to stager et tilfældigt sted . Dette markerer hvor omgangen skal afsluttes .
10 . Fortsæt på denne måde hele vejen rundt . Stik de sidste ned ved afmærkningen , så kanten bliver ens hele vejen rundt .
11 . Klip stageenderne til på ydersiden af kurven , så de hviler op ad en stage . Giv den færdige tørre kurv en gang vindruekerneolie og lad olien tørre ind i rørene .