Hobby-Life 2-2021 Hobby-Life 2-2021 | Page 32

Kurve på rillebunde 32

Kurv på rillebund med foldet kant

Denne kurv på en 12 cm rillebund måler færdig 24 cm i diam . og 12 cm i højde . Kurven er flettet på en 12 cm rillebund . Kurven afsluttes øverst med en foldet kurvekant .
Se video af kurve på rillebunde på www . tempa . dk under kurvefletning .
Sådan gør du
1 . Klip 24 stager á 30 cm i 13 mm sjener . Lim dem i bunden som beskrevet under grundteknik på forrige opslag . Blød stagerne op og læg dem med retsiden opad . Flet nu 3 omgange kimning med 3 rør med 1,5 peddigrør . Kimning med 3 rør : Tag 3 peddigrør ( blødgjorte 5 min i vand ) og lad dem starte bag ved hver deres stage . Lad det første rør gå foran to og bagved en stage . Fortsæt på denne måde med de næste 2 rør osv . Lad enderne på rørene gå med op langs den stage de er startet ved efter første omgang . Afslut ved de samme stager og stik enderne på stagerne ind ved siden af startenderne .
2 . Klip 12 stk . 5 mm farvet flad / oval sjene i samme længde som stagerne . Blød dem op og stik dem ind under kimningen ved hver anden stage . Den ovale side opad .
3 . Flet nu rækkevis lærredsvævning under en over en med 5 / 6 mm flad / oval sjene . Start bagved en tilfældig stage .
4 . Lås omgangen over 4 stager . 5 . Sæt en klemme over samlingen . 6 . Start næste omgang et andet sted så samlingerne ikke kommer det samme sted .
7 . Placer nu kurven oven på en skål , som har den facon du ønsker på den færdige kurv . Spay stagerne godt våde og sæt noget tungt oven på bunden ( sten , vægt ).
8 . Flet nu 8 - 9 rækker rækkevis lærredsvævning i alt imens du presser kurven i facon over glasskålen . Husk at afstanden imellem stagerne aldrig må blive mindre end bredden på stagerne .
9 . På et tidspunkt kan du også vende arbjdet om og flette videre . 10 . Flet igen 3 omgange kimning med 1,5 mm peddigrør . 11 . Hæft enderne ind under kimningen på indersiden af kurven og klip enderne af .
12 . Flet igen 6 omgange rækkevis lærredsvævning med 5 mm flad oval sjene og dernæst 3 omgange kimning . Husk at afstanden imellem stagerne aldrig må blive mindre end bredden på stagerne .