Hammel GF Oktober 2016 | Página 12

Erik Duelund er årets fodboldtræner i HGF Erik Duelund er blevet kåret som årets træner i fodboldafdelingen efter blandt andet at have rykket U16-drengene op i A-rækken. af Kristian K. Jørgensen ”Vi håber, at Erik må fortsætte sit trænervirke i Hammel. Udover de mange timer han bruger på banen, udmærker Erik Duelund sig også ved ofte at stå klar, når klubben har brug for hjælp til store og små opgaver. Og det er GULD værd! Erik er derfor et STORT aktiv for Hammel GF Fodbold og fodboldbestyrelsen er derfor stolte over at udnævne Erik Duelund til årets træner 2016.” Sådan lyder nogle af de ord, som fodboldafdelingen har skrevet i indstillingen, hvor Erik Duelund kåres som årets træner. Duelund kom i 2013 fra Thorsø til Hammel GF, hvor han siden har trænet 2001-årgangen med succes. 12 Udfordringer på vejen En af årsagerne til prisudnævnelsen er, at Erik Duelund har løst en masse udfordringer ganske tilfredstillende. Først måtte han se sit succesfulde U13-hold, der spillede mesterrække, blive splittet op, da en håndfuld spillere valgte håndbolden over fodbolden. Senere var Erik Duelund med til at integrere nogle af HGF’s pigespillere på drengeholdet, da der på daværende tidspunkt ikke var nok piger til at danne et pigehold. Senest er holdet, han træner - U16-drengene - netop er rykket op i A-rækken. Noget han var lidt i tvivl om, kunne lade sig gøre ved sæsonstart. “Vi har en række spillere, der ikke har spillet meget fodbold tidligere. Tilmed mistede vi vores dygtige målmand, men spillerne klarede skærene, hvilket jeg synes er rigtig, rigtig fint med vores materiale in mente.” En glad mand Selv er han beæret over at modtage prisen. “Jeg blev meget overrasket, da jeg fik prisen, da jeg ikke ankede spor om dét. Jeg er stolt og beæret over, at så mange har bidt mærke i mit arbejde og har sagt tillykke. Det gælder både ledere, trænere og forældre.” Erik Duelund er dog langt fra færdig som træner, hvilket der er flere årsager til. “Fodbold interesserer mig, og så er det sjovt at have gøre med unge mennesker, hvor man kan se deres udvikling - eller mangel på samme. Og så er jeg et konkurrencemenneske, der elsker at vinde,” afslutter han.