Suveræne dameseniorer sikrer sig
Serie 1 oprykning
Et helt nyt hold. Et helt nyt spilkoncept. En helt ny træner. På trods af
disse umiddelbart ikke forenelige
ingredienser, sikrede HGFs Dameseniorer oprykning efter en regulær
magtde-monstration mod rækkens
nummer 2, Søften.
af Kristian K. Jørgensen
Først blev det 1-0. Så blev det 2-0. Og
minsandten om det ikke skulle blive
3-0. Hvis Søften før kampen havde haft
nogle forhåbning om at drille Hammels
dameseniorer, så blev det håb meget
hurtigt maltrakteret.
Konteksten er det oprykningsbrag, der
fandt sted d. 15/10 ved Søften Idrætsanlæg. Forud for kampen lå Hammel
nummer 1, mens Søften lå på andenpladsen. Søften SKULLE vinde, hvis
de ville have nogle forhåbninger om
oprykning, men det gjorde de som
bekendt ikke, da kampen endte 4-1 i
HGF’s favør. Det betyder, at Hammels
dameseniorer er at finde i Serie 1 til foråret.
10
Usikkerhed
Lige så sikkert det så ud i Søften, lige så
usikkert var det ved sæsonstart. For der
var flere uvisse faktorer, der ulmede i
kulissen, fortæller træner Søren Johansen.
For det første stod træneren med 29
spillere ved sæsonstart. For det andet
var den yngste spiller 15-år, mens den
ældste var 42. Og for det tredje ville
Johansen have holdet til at spille boldbesiddende fodbold. Men holdet viste
heldigvis hurtigt gode takter - både på
og udenfor banen.
“Spillerne har et eminent sammenhold
på trods af aldersforskellen. Pigerne har
det rigtig godt sammen - både før, under og efter kampene. Kollektivet har
været en central årsag til vores succes,”
siger Søren Johansen.
Champagne, øl, breezere og
mokais
Ovenstående mellemrubrik lyder mest
af alt som et drinkskatalog, men i denne sammenhæng var det de våde varer,
som Dameseniorerne fejrede oprykningen med.
Efter kampen tog holdet nemlig til
Hammel, hvor de ganske fortjent festede ovenpå det flotte resultat. Men står
det til Søren Johansen, så skal spillerne
stille og roligt indstille sig på, at de fysisk møder en helt anden modstand,
når de i foråret entrerer i Serie 1.
“I næste sæson må vi forvente, at niveauet er 10-15 procent højere i Serie
1. Derfor skal vi også i 10-15 procent
bedre form. Men jeg er fortrøstningsfuld, og tror på, at vi godt kan bide os
fast i Serie 1,” afslutter Søren Johansen.