Månedens fodboldfrivillig: john koch
Som noget nyt vil Hammel GF Fodbold i 2017 forsøge at sætte ekstra fokus på frivilligheden ved at fremhæve en månedens fodboldfrivillig.
af Casper Holm
Der udføres et hav af opgaver i Hammel GF Fodbold, man som almindelig medlem aldrig lægger mærke til eller kender historien bag. Men heldigvis er der næsten ligeså mange fantastiske ildsjæle klubben, som der er opgaver, og i denne måneds udgave af Klubbladet er det holdleder fra U19-drengene, John Koch, der er manden i fokus.
Mr. Koch findes der ikke mange af! Troligt passer han holdlederhvervet på niende år på 99-årgangen under skiftende trænere. Og det mest imponerende er endda, at han stadig er at finde omkring holdet mange år efter hans egen dreng stoppede med at spille.
Til dagligt er det John, der passer flaget, henter og bringer spillere om nødvendigt, og han er altid i godt humør. Det er derfor kun naturligt, at det er John, der i denne udgave af Klubbladet er blevet valgt som månedens frivillig af klubbens bestyrelse. Stort tillykke, John.
Stats
Navn: John Koch Alder: 57 år
Klubfunktion: Holdleder på U19 drenge- og altid klar på at hjælpe med ekstra opgaver! Aktiv frivillig omkring årgang 1999 siden 2009.
Arbejdsbyrde: 5-6 timer i lavsæson og 8-12 timer i højsæson om ugen.
Derfor er John frivillig: Arbejdet med unge mennesker og fodbolden samt det sociale og glæden ved sporten i det hele taget. Sidste men ikke mindst fremhæver John også klubånden samt loyalitet og( kærligheden) til Hammel GF!
6