Gratis uddrag fra Gyldendal Børn & Unge Dyr med pels - og uden | Page 8

– Vent lidt, du må ikke gå med det samme, jeg kommer lige over med noget, siger Eskild. <2> I det øjeblik Torstens håndvægte dunker ned i asfalten på parkeringspladsen, gør jeg mig klar til at flytte fra Herlev. Det er fordi jeg kender min mor. Mor kan godt lide at starte på en frisk. Jeg er blevet vant til det. Jeg er blevet vant til ikke at elske den by vi bor i, jeg bor der bare. Så det er lidt en fejl at jeg faktisk er kommet til at kunne lide Herlev. Jeg tænker på de ting der er gode ved Herlev; at lejligheden er stor, at både Jonas og jeg har vores egne værelser, selv om jeg deler med Sille hveranden uge. At Liva er sur, men ikke så sur som nogle af de andre teenage-papsøstre, jeg har haft. At jeg kan tage toget op til min far på halvanden time. Og selvfølgelig allermest at jeg har Eskild. Eskild er blevet min ven, og jeg har aldrig haft en ven på den måde, en som vil have mig med i sin klub og ses hver dag. Nu er der to medlemmer af Eskilds dyreklub. Listen over det dårlige ved Herlev er kort. Jeg kan faktisk ikke komme i tanker om noget rigtig dårligt. 24