Gratis tema-magasiner Kurvefletning | Page 86

Smørbakke Smørbakker Smørret skal på bordet, enten Kærgården eller Bakkedal, så det er rigtig praktisk med en flot flettet smørbakke som smørpakningen lige passer ned i. Sav bunden ud i 5 mm krydsfiner med en løvsav og bor 3 mm huller. Brug peddigrør som stager og flet med peddigrør eller tyndt søgræs. En rigtig god opgave for børn fra 7 års alderen. 86 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Smørbakker af Else Marie Pedersen. Du skal bruge: Krydsfiner, 5 mm, løvsav eller dekupørsav, peddigrør, 2,25 m, peddigrør, 2,75 mm, peddigrør, 1,75 mm, søgræs, 2-3 mm, tomt smørbæger, krealit eller gips Bestil nemt, hvad du mangler: Hos Tempa Håndværk på www.tempa.dk eller på tlf. 97769009 Sådan gør du: 1. Gem den tomme smørbakke, vask den og fyld den op med krealit ­eller gips, så den står godt fast til at flette omkring. 2. Sav bunden ud i krydsfiner, puds kanterne godt og bor huller med et 3 mm bor. 3. Klip 25 stager á 18 cm i peddigrør (brune eller natur). Anvend 2,25 mm peddigrør til stager, hvis siderne væves med 1,75 mm p­ eddigrør og 2,75 mm peddigrør til stager, hvis siderne væves med 2-3 mm søgræs. Blød stagerne op ca. 5 min. i lunkent vand og stik en stage igennem hvert hul i træpladen. Stageenderne skal være ca. 4 cm lange. Start ved en tilfældig stage og bøj den foran den næste stage og bagved nr. 2. Lås stagerne under bunden på denne måde hele vejen rundt. 4. Skub den første bue lidt op og stik den sidste stage ind og bagved nr. 2, så alle stager er låst ens hele vejen rundt. 5. Sæt smørbægeret oven på pladen og start en lærredsvævning (­foran en bagved en) med 1,75 mm peddigrør (blødgjort) eller 2-3 mm ­søgræs (6 m). Startenden lægges blot bagved en stage. Peddigrør forlænges blot ved at stagenderne krydser hinanden bag en stage. Væv 16- 18 omgange med peddigrør eller 12-13 omgange med ­søgræs. Husk kanten på smørbakken skal kunne være under bægeret kant.