Gratis tema-magasiner Kurvefletning | Page 54

Æblekurv Firkantet kurv 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Flet et par herlige kurve til vinterens frugter i den nye farvede ­vflettesnor. Kurvene bliver utrolig stabile og er nemme at flette. Vælg lyse eller brune sjener som stager og flet med eller uden hank. Design: Else Marie Pedersen Du skal bruge: Flade sjener 13 mm, flade/ovale sjener 5-6 mm, flade/ovale sjener 16 mm, peddigrør 2,25 mm, flettesnor, 4 mm i 2 farver á 125 gram (15 meter), evt. hesteskoformet hank 14x24 cm, flad syl, målebånd og saks, plastbalje, store træklemmer, vindruekerneolie Bestil nemt, hvad du mangler: Hos Tempa Håndværk på www.tempa.dk eller på tlf. 97769009 Grundteknik firkantet kurv på flade sjener med hank 14 x 22 x 12 cm Sådan gør du: 1. Klip 6 stager á 60 cm og 8 stager á 50 cm i 13 mm peddigsjener. Sæt et lille blyantsmærke midt på alle stagerne på bagsiden (den ru side). Blød stagerne op. Læg de blødgjorte stager op til bund. Start med hanken og læg de 6 lange stager op på tværs af hanken (14 x 24 cm). Hveranden går over hanken hver anden under. Husk midtermærkerne midt på hanken og bagsiden opad på stagerne. 2. Læg peddigrøret (2,25 mm) dobbelt og flet en omgang krydsfletning omkring bunden. Husk hanken er en stage. Flet rundt om hjørnerne som langs siden. Hæft peddigrøret og klip af. 3. Bøj alle stager op i 90 grader og hold de 4 omkring hvert hjørne sammen med en klemme. 4. Flet ca. 10 cm 2 efter hinanden lærredsvævning med naturfarvet samt en farvet 4 mm flettesnor. Start bag to tilfældige stager og flet lærredsvævning med de to snore, hvor de løber efter hinanden. Husk at snorene aldrig må krydse hinanden. Der vil opstå en stribevirkning, da der er et lige antal stager. Efter 4 - 6 omgange kan klemmerne på hjørnerne undværes. Alle ender på flettesnoren hæftes ned under væverækker på indersiden. Afslut ud for starten, så siderne bliver lige høje. Husk at gemme ca. 1,5 m af snorene. 5. 6. Flet 2 omgange krydsfletning med 2,25 mm peddigrør. Skub de 2 omgange krydsfletning ca. 2 mm op fra den øverste ­væverække. 54