Gratis tema-magasiner Kurvefletning | Page 28

Forårskurv Lækker forårskurv med fast hank Flet denne lækre stabile kurv i flade sjener sammen i blå og naturfarvet papirsnor. Kurven har en fast hank og er utrolig slidstærk. Kurven kan laves i andre farver efter ønske. Du skal bruge Flade sjener i 13 og 26 mm (ca. 400 g), peddigrør 2,25 mm, flad/oval sjene i 5 mm og 16 mm, hesteskoformet hank 18 x 34 cm, flettesnor i papir i blå og naturfarvet (ca. 250 natur og 125 g farvet). Der kan købes flettesæt til denne kurv. Bestil nemt, hvad du mangler: Hos Tempa Håndværk på www.tempa.dk eller på tlf. 9776 9009 Sådan gør du Grundteknik firkantet kurv på fast hank str. 18x40x16 cm. 1. Klip 10 stager á 65 cm og 5 stager á 80 cm i 26 mm peddigsjener. Sæt et lille blyantsmærke midt på alle stagerne på bagsiden (den ru side). Blød stagerne op. Læg de blødgjorte stager op til bund. Start med hanken og læg de 5 lange stager op på tværs af hanken (18 x 34 cm). Hveranden går over hanken hver anden under. Husk midtermærkerne midt på hanken og bagsiden opad på stagerne. 2. Væv stager ind på hver side af hanken i lærredsvævning. Fordel afstanden mellem stagerne så bunden måler 18 x 40 cm. 3. Læg peddigrøret (2,25 mm) dobbelt og flet en omgang krydsfletning omkring bunden. Husk hanken er en stage. Flet rundt om hjørnerne som langs siden. Hæft peddigrøret og klip af. 4. Bøj alle stager op i 90 grader og hold de 4 omkring hvert hjørne sammen med en klemme. 5. Væv en omgang rækkevis lærredsvævning med 26 mm sjene. Sæt enden fast med en klemme bag en stage. Tag klemmerne af ved hjørnet og sæt dem i igen, når vævsjenen er forbi. Klemmerne kan undværes efter 2 omgange. Stram vævningen, så der er lige stor afstand mellem stagerne hele tiden. 6. 7. Klip stagen af midt for den fjerde stage fra starten. Lås omgangen over 4 stager, så enderne er skjult imellem stagerne og vævesjenen. Sæt en klemme på samlingen. 28