Gratis tema-magasiner Kurvefletning | Page 27

Papir- eller aviskurv Papireller aviskurv 9. Sæt en 16 mm flad/oval brun sjene udvendigt og indvendigt langs kanten. Lad enderne gå over hinanden ca. 6 cm. Snit den flade/ovale sjene til i enderne, så den ikke fylder mere en en sjene. På den ene ende snittes den ovale del af, på den anden snittes den flade del af. Hold på plads med klemmer. Husk den runde side udad på sjenerne. Læg søgræssnoren ned som kantfylder imellem de to kantsjener. 10. Snit de 16 mm flade/ovale kantsjenerne til i enderne, så den ikke fylder mere end en sjene med en snittekniv. Lad enderne gå over hinanden ca. 6 cm. På den ene ende snittes den ovale del af, på den anden snittes den flade del af. 11. Snør kanten med en flad/oval sjene. Stik sjenen ind i kurven med den flade side opad lige under krydsfletningen. Lad den gå op på indersiden af kurven og ned på ydersiden under søgræsset og kantsjenerne og stram til som en hæftekrog. 12. Snør nu rundt om hele kurvekanten imellem hver stage og stram godt til. Klip søgræsset til så enderne gemmes under en snøring. 13. Stik snøresjenen ned ved siden af den første snøring og ned under en tværgående væverække på indersiden. Brug en syl eller strikkepind. Stik sylen ned igen og lad snøresjenen gå op under den indvendige kantsjene igen og stram til som en hæftekrog. Klip enderne af. 14. Væv bundfyld i diagonalt i bunden med 13 mm sjener. Stik sjenerne imellem hvert andet kryds og skjul enderne ved krydsene i siderne. Lad kurven tørre med en tung genstand i bunden. Giv den tørre kurv olie eller fed sæbespånevand som efterbehandling. 27