Frederikshavn White Hawks vs. Esbjerg Energy 27.01.23 | Page 12

KAMPENS SPILLERPROFIL

Christopher Frederiksen : Vi står bedre end vi gjorde for 14 dage siden

Christopher Frederiksen glæder sig over præstationerne i de seneste to kampe mod Aalborg og Rungsted . Det har givet holdet et løft forud for de sidste kampe i sæsonen , fortæller han .
Af Casper Holm
Christopher Frederiksen spillede en afgørende rolle , da Frederikshavn White Hawks forleden fik tilkæmpet sig en sejr over Rungsted efter forlænget spilletid .
Frederiksen blev dobbelt målscorer og glæder sig generelt over den indsats , Høgene har leveret i de seneste par kampe .
- Det var en tiltrængt sejr over Rungsted . Moralen er egentlig OK på holdet , og comebacket mod Aalborg gav os et lille boost . Vi kører på og ser frem til at møde Esbjerg næste gang , lyder det fra WH-forwarden .
Med 12 kampe tilbage af grundspillet begynder Metal Ligaen så småt at gå ind i sin afgørende fase .
Her bliver det ifølge Christopher Frederiksen vigtigt , at White Hawks formår at holde afstanden til Rødovre på sidstepladsen .
- Selvfølgelig kigger vi i tabellen , og vi er også realistiske omkring det . Vi vil rigtig gerne holde Rødovre bag os og forhåbentlig avancere et par pladser , forklarer han .
Christopher Frederiksen har i denne sæson spillet 39 kampe for White Hawks og leveret 29 point .
https :// youtu . be / 8xFYL58Eseg