Forældrevejledning til "Kan I forstå mig" Forældrevejledning (2005) | Page 15

Fortolkning af Sofies refleksioner Sofies tanker og overvejelser i Kan I forstå mig? skaber mange spørgsmål hos læseren, fordi mange ting får en anden drejning, end man er vant til. Her følger derfor en fortolkning af Sofies refleksioner, set i forhold til den viden, man i dag har om autisme og Aspergers syndrom. Side 7 Sofie siger, at andre tænker anderledes, end hun gør Sofie ser verden fra sit eget synspunkt og er ikke i stand til at tænke ud fra andres perspektiv. Derfor forholder Sofie sig anderledes til mange ting. Sofie tænker meget mere konkret og logisk end andre, fordi hun ikke er god til at tænke i begreber. Begrebsmæssig tænkning betyder, at man tænker ud fra generelle metoder, som gør, at man ikke er afhængig af lige præcis det, der sker her og nu, men også kan overføre viden og erfaringer fra andre oplevelser. Det gør det lettere at tænke lidt videre og at forstå en sammenhæng. Det kaldes i autismeteori for central kohærens. Sofie har svært ved at se sammenhænge, og derfor er det meget vanskeligt for hende at lave generelle betragtninger. Derfor vender hun tingene rundt og siger, at det er andre, der tænker anderledes. Mennesker, som ikke har svært ved at forstå sammenhænge, vil lave den generelle betragtning, at det er Sofie, der tænker anderledes end andre. Side 9 Sofie siger, at hun har brug for at få tingene forklaret i forvejen Sofie har problemer med forestillingsevnen; hun har svært ved at forestille sig, hvordan noget bliver. Det gør det besværligt for hende at forholde sig til nye ting. Det er også derfor, at Sofie 15