Forældrevejledning til "Kan I forstå mig" Forældrevejledning (2005) | Page 70

smilede og svarede: Selv-følgelig, skat. Sofie smuttede glad ind på sit værelse og kastede sig på sengen med sin tegneserie. En halv time senere kom hun ind på vores hjemmekontor og satte sig ned ved siden af mig. Jeg spurgte: Er du parat nu, Sofie? Sofie svarede: Ja, nu er jeg parat. Men kun indtil der er Barracuda (børnetime) i fjernsynet! Jeg smilede tilbage til min kønne, store datter. Klokken var 15:30 – og der kom børnetime kl. 17:00. Jeg svarede: O.k., Sofie. Så ser vi, hvor langt du kommer. Da klokken var 16:30, var vi allerede færdige. Sofie havde sagt alt, hvad hun havde på hjerte. Jeg printede siderne ud, og Sofie fik papirerne og overstregningstuschen og gik minutiøst alle sætningerne igennem. Der var to små rettelser. Sofie har en blændende auditiv hukommelse og kan huske alt, hvad hun siger – ordret! Da de to rettelser var udført, var hun tilfreds og erklærede, at bogen nu var helt rigtig og færdig og fuldstændig sådan, som hun ville have den. Jeg havde ikke en helt nøjagtig forestilling om, hvad Sofie egentligt mente, at hun ville stille op med bogen, når den blev færdig. Jeg havde haft en vag idé om, at bogen nok i virkeligheden mest blev til et brev til klassekammeraterne. Men jeg blev klogere. For i takt med at Sofie dikterede, og jeg tastede, blev siderne langsomt til en lettilgængelig, enkel og gribende skildring af, hvordan verden ser ud, set gennem Sofies briller. Og selvom mit syn ind imellem blev lidt tåget af tårer, kunne jeg godt se, at det faktisk var blevet et helt lille, litterært værk, som ikke fortjente, at vi beholdt det for os selv. Jeg forklarede Sofie, at jeg tænkte på, at hendes bog var blevet så fin, at den måske kunne blive trykt som en helt rigtig bog en

70