Forældrevejledning til "Kan I forstå mig" Forældrevejledning (2005) | Page 20
er svært for hende at finde ud af at spørge de andre, om de vil lege – på en måde, så de siger ja. Det kræver en del arbejde at lære børn som Sofie, at der ikke findes en bestemt måde at spørge på, som giver positivt resultat hver gang. Det kan være en god idé at hjælpe Sofie med at blive nysgerrig efter, hvad de andre interesserer sig for. Der er en del piger i Sofies klasse, der er begyndt at interessere sig for sminke. Det synes Sofie også er spændende, og på den måde kan man finde emner, som Sofie måske kan mødes med de andre om. Side 27 Sofie synes, at det er lettest at være sammen med ét andet menneske ad gangen Det er svært for Sofie at opfatte ansigtsudtryk og kropssprog. Derfor er hun nødt til at fokusere meget på, hvad der bliver sagt og ment. Hvis der er mange børn i en flok, bliver der udvekslet rigtigt mange signaler og budskaber, og så bliver det let uoverskueligt for Sofie at følge med i, hvad der sker. Sofie har også brug for at være logget på i forhold til den anden, hvis hun skal indgå i socialt samspil. Hvis hun ikke er det, er der rigtig meget, der går hen over hovedet på hende, og hun kan ikke være logget på mere end én ad gangen. Side 29 Sofie synes, at det er svært at forstå, at nogle piger og drenge ikke er ligesom alle de andre piger og drenge Sofie forsøger at lave systemer i den uorden, som hun oplever omkring sig. Sofie oplever verden meget fragmenteret (opsplittet), og arbejder hårdede end andre på at lede efter sammenhæng i tingene. Sofie håber at finde ud af, hvordan alle piger er – og hvordan alle drenge er – samlet i ét system. Sofie er begyndt at se nogle træk, som pigerne har, og andre, som drengene har. Men Sofie kategoriserer lidt for sort-hvidt i forhold til den
20