I januar 2011 fik Julia Schreblowski radikalt ændret sit syn på, hvordan man organiserer god undervisning. Siden er det at arbejde med elevteams blevet rammen for ikke bare Julias, men alle læreres undervisning på Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro
Af Hans Bach
For Julia hjælper arbejdet med elevteams med til, at hun kan fokusere på det, hun er uddannet til, nemlig at undervise. Det kræver et fokuseret indledende arbejde at hjælpe børnene til at indgå i det forpligtende fællesskab, som ligger i at samarbejde med de samme tre klassekammerater i et halvt år. Men når man har taget tørnen, så er afkastet mere end det hele værd, fortæller Julia Schreblowski.
Hun mener, at arbejdet med elevteams hjælper med til at skabe tolerante børn, som kan håndtere konflikter og se dem som en naturlig del af et samarbejde.
”Man får nogle elever ud af det her, som er rigtig dygtige til at samarbejde. Det er med til at forberede eleverne på samarbejde med andre ikke bare i, men også efter skoletiden,” fortæller Julia.
Hør Julia fortælle mere om elevteams i podcasten herunder