Skåne - Invest in Skåne
Invest in Skåne har eksisteret siden 2008 og startede seks måneder før EEN
blev indført i Sverige i 2009. Organisationen har 20 ansatte totalt, hvoraf ca. 3
medarbejdere arbejder fuldtid med EEN.
Invest in Skåne er en erhvervs- og investeringsfremmeorganisation som arbejder med forretningsudvikling og internationalisering af små- og mellemstore
virksomheder og med at tiltrække investeringer til Skåne. Under EEN er det
først og fremmest partnerskabssøgning, teknologideling og internationalisering, som Invest in Skåne hjælper små og mellemstore virksomheder med.
Organisationen informerer og rådgiver kun om EU-støttemuligheder og lovgivning på et generelt niveau og har ingen ekspertviden på dette område.
I stedet henvises der til andre organisationer, der har ekspertviden om støttemuligheder i EU som for eksempel den statslige organisation VINNOVA, der
minder lidt om Eurocenteret herhjemme. Her kan virksomhederne få information og rådgivning om EU-ansøgninger.
Der er i Sverige en række muligheder for at opnå præfinansiering til ansøgninger til EU-støtteprogrammer. For eksempel kan virksomheder under FP7 søge
om et ”planeringsbidrag” gennem den svenske energimyndighed (Energimyndigheten) på op til 50.000 SEK, undtagelsesvist 75.000 SEK hvis man er koordinator af projektet. Ligeledes kan virksomheder søge præfinansiering til at
udarbejde en ansøgning og finde samarbejdspartnere til et FP7 projekt gennem VINNOVA. Her kan max. 60 % af de støtteberettigede omkostninger
dækkes og max. 150.000 SEK, dog med mulighed for at få 25.000 ekstra, når
forhandlingsfasen indledes.
Ligesom i Danmark har virksomheder i Sverige altså mulighed for at få økonomisk støtte til at ansøge om støtte til forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter i EU.
Invest in Skåne oplever god sammenhæng mellem organisationens opgaver
med forretningsudvikling og internationalisering af små og mellemstore virksomheder og EEN. Konsulenternes viden om og kendskab til lokale virksomheder på den ene side og viden om mulighederne i EU på den anden side
betyder, at flere virksomheder kommer i spil til at kunne deltage i EUprogrammer.
Invest in Skåne oplever det ikke som noget problem at tiltrække små og mellemstore virksomheder til EEN. Det er primært igennem forretningsnetværk og
konsulenternes eget netværk og kontakt med de små og mellemstore virksomheder, at virksomhederne rekrutteres til EEN.
Side 30