EEN 1 | Page 26

Syntens Syntens er et innovationsnetværk for små og mellemstore virksomheder. Netværket har eksisteret siden 1998 og er en nonprofit organisation, som bliver finansieret dels af det hollandske økonomiministerium, og dels af brugerbetaling. Dermed minder Syntens om innovationsnetværkene og GTS’erne i Danmark. Der er over 300 ansatte fordelt på 14 kontorer spredt over hele Holland. I Syntens arbejder 16 konsulenter deltids med EEN-opgaver. Resten af tiden arbejder de med Syntens øvrige opgaver. Syntens ydelser i EEN er primært centreret omkring europæisk innovationsog neværksdannelse samt teknologisk vidensdeling. Dette ligger i forlængelse af, at Syntens, uden for EEN, tilbyder de samme ydelser på nationalt basis. Derudover har Syntens meget fokus på innovation som forretningsmodel, da deres ydelser er meget strategisk funderet. Syntens arbejder tæt sammen med universiteter og brancheforeninger. Organisationen yder ikke vejledning om EU-støttemuligheder og lovgivning og udarbejder ikke ansøgninger til EU-støtteprogrammer, ligesom de ikke har mulighed for at yde tilskud til forprojekter. Da Syntens har eksisteret 10 år før EEN blev etableret, og da de er spredt over hele landet, har organisationen et stort netværk, sektorspecifik- og lokal viden. Syntens oplever det derfor ikke som et problem, at få virksomheder er involveret i EEN. Dette kan også skyldes, at Syntens har en systematisk screeningsproces og dermed kun arbejder med virksomheder, som har mindst 10 ansatte, heraf mindst 2 højtuddannede. Ligeledes skal virksomheden have egentlige innovative aktiviteter, dvs. de må ikke blot forhandle innovative produkter – der skal være tale om en egentlig innovationsproduktion. Dette sikrer en høj succesrate for de virksomheder, som deltager i EEN. Syntens understreger, at det mest afgørende for at få små og mellemstore virksomheder til at interessere sig for EEN, er kvaliteten af den enkelte konsulents arbejde. Tilbuddene skal være specialiserede, på et højt fagligt niveau og meget praktisk orienteret. Samtidig skal konsulenterne have kendskab til og viden om de lokale virksomheder. Det, der har skabt effekt hos Syntens, er sammenhæng mellem EENaktiviteterne og Syntens øvrige aktiviteter. Dette skaber synergi og sikrer at ressourcerne puljes, så de samlet giver det største afkast. Syntens kernekompetencer bliver således udnyttet optimalt i EEN ved at have delt opgaven med Agentschap NL. Side 26