Region Sjælland – TIPS projektet
I TIPS projektet arbejdes der med at øge andelen af virksomheder i Region
Sjælland, som deltager i europæiske projekter. TIPS står for ”Tiltrække Innovative Projekter til Sjælland”.
Projektet TIPS udføres af konsulentfirmaet Innovayt A/S og administreres af
Region Sjællands EU Kontor. Projektet gennemføres i samarbejde med
Væksthus Sjælland, CAT Link og repræsentanter fra de lokale erhvervsråd,
som bidrager med at udpege virksomheder, der kan have EU projektpotentiale. Ved at involvere en bred kreds af regionale erhvervsrådgivere sker der en
kompetenceopbygning om EU-projekternes muligheder.
Projektet har været i gang siden 2012 og blev i 2013 forlænget under navnet
TIPS 2.
Der er i TIPS 1 og 2 indsendt syv EU-ansøgninger, hvoraf seks er blevet evalueret, og fem har modtaget EU-støtte. Den samlede EU-støtte til de fem projekter er over 70 mio. kr. Dette er den samlede støtte til de godkendte projekter. Den samlede direkte EU-støtte til fordel for virksomheder i Region Sjælland er på 12,5 mio. kr. Derudover medfinansierer virksomhederne og deres
internationale partnere selv med yderligere 23 mio. kr.
Projektmodellen i TIPS projektet minder meget om projektmodellen i iFacilitator, og i begge tilfælde er en af de drivende kræfter også Innovayts specialiserede viden om europæiske støtteprogrammer og deres evne til at sælge støttemulighederne i virksomhederne.
Projektet har indtil videre vist, at der er virksomheder med potentiale og muligheder for at deltage i europæiske forsknings-, udviklings- og innovationsprojekter, men også, at de ikke søger af sig selv. Derfor er det nødvendigt at facilitere processen, samt sikre, at der er mulighed for at finansiere forprojekter,
så det bliver mere overskueligt for små og mellemstore virksomheder at prøve
kræfter med EU- programmerne.
Med 5 tilsagn ud af 6 evaluerede ansøgninger er succesraten på et højt niveau, og antallet af virksomheder, der opnår støtte, er mangedoblet.
Side 13