EEN 1 | Page 10

I Region Sjælland er der ingen lokal partnerorganisation, hvorimod netværket er stærkt repræsenteret i Region Midtjylland med Agro Business Park i Tjele og Århus og Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande i Herning. Der er altså nogle forholdsvis store forskelle på tværs af de partnerorganisationer, der er en del af det danske konsortium. Dette giver mulighed for lokal tilpasning og forankring, men der er en risiko for at servicen til virksomhederne bliver meget forskellig på tværs af partnerorganisationer. I nogle regioner er netværket stærkt tilstede og fungerer godt, og disse regioner får dermed også et stort udbytte af netværket. I andre regioner er netværket slet ikke tilstede, og disse regioner får dermed et markant lavere udbytte af netværket. I det danske tilfælde er det især Region Sjælland, der uden lokal partnerorganisation, har fået et lavt udbytte af netværket. Side 10