Den Sociale Retshjælp til høring
DSR til Høring om retshjælp på Christiansborg
Den Sociale Retshjælp deltog d. 2. april i” Høring om retshjælp”, der blev afholdt af retsudvalget. Høringen bød på spændende indslag, hvor flere af indslagene pegede på en retshjælp i nød. Den Sociale Retshjælp afgav i denne forbindelse også et indlæg, der synliggjorde de udfordringer, vi oplever i organisationen og hvilke tiltag, der kan tages for at forbedre retshjælpen, såsom etiske regler, gennemsigtighed, bedre praktikmuligheder for jurastuderende samt kom med forslag til teknologiske løsninger, der kunne gøre retshjælpsorganisationer beliggende i byer, relevante for borgere i udkantsområder.
Da vi blev inviteret til høringen d. 2. april, var vi meget begejstret og stolte over at have fået invitationen. Vi var samtidig lidt skræmte over det store ansvar, der fulgte med, idet at det jo ikke kun var på vegne af vores egen retshjælp vi skulle stå der. Som den eneste retshjælp repræsenteret, følte vi også et stort ansvar for at synliggøre de udfordringer, der gør sig gældende for retshjælpsorganisationer generelt. Hvad endnu vigtigere er, så stod vi der på vegne af alle de borgere, som retshjælpsorganisationerne hjælper hver eneste dag.
Selve høringen bød på nogle spændende indlæg, hvoraf de fleste, ligesom Den Sociale Retshjælp, udtrykte store udfordringer for retshjælpen i dag. Samtlige panelister var bekymrede over det drastiske fald i udgifterne til retshjælp ved advokat, efter indførelsen af småsagsprocesen i 2008. Panelisterne oplevede, at behovet for retshjælp ikke var faldende, snarere tværtimod og der var derfor behov for en reformering af udformningen af retshjælp. Flere panelister tog udgangspunkt i en rapport fra Copenhagen Economics, som viste, at intet tydede på et mindsket behov for retshjælp.
Indspark til debatten Bettina Lemann, juraprofessor ved Aarhus Universitet, præsenterede en empirisk undersøgelse af retshjælp og advokatvagterne, som viste, at borgerne var begyndt at benytte retshjælp i et større omfang, efter at tallet af advokatvagter var formindsket.
Bjarne Christiansen fra Retsplejerådet fremlagde rådets konklusioner om retshjælp ved advokat. Rådet, som hører under Justitsministeriet, var blevet bedt om at undersøge, om intentionerne i den ændrede lovgivning omkring småsagsprocessen stadig blev opfyldt, på trods af det store fald i udgifterne til retshjælp ved advokat. Retsplejerådet konkluderede, at intentionerne blev opfyldt, men et mindretal i rådet ønskede en mere grundlæggende undersøgelse af retshjælp, som ikke kun omhandlede intentionerne med lovgivningen.
Sandy Madar fra Den Sociale Retshjælp redegjorde for de udfordringer, som vi oplever, hvilket blandt andet er, at borgerne ikke kender til deres muligheder for retshjælp og fri proces. Vi mener, at retshjælpsbegrebet er forældet, da det ikke tager hensyn til, at borgernes problemstillinger bliver mere og mere komplekse, hvilket kræver specialisering hos retshjælpsorganisationerne. Sandy Madar præsenterede Den Sociale retshjælps egne etiske regler, trinsystem og certificeringssystem, som er med til at skabe ensartet og kvalificeret rådgivning, samt skabe synlighed om borgerens muligheder for rådgivning. Set i lyset af, at det kan være vanskeligt at tilbyde tilstrækkelig rådgivning i mindre byer, foreslog Sandy Madar en udvidelse af mulighederne for telefonisk-, skriftlig-, eller web kamera rådgivning. Dette kunne benytte kapaciteten i retshjælpsorganisationerne i byerne til at øge mulighederne for rådgivning i ide mindre byer og derved skabe lige muligheder for alle borgere. Den Sociale Retshjælp ønskede også en udvidelse af mulighederne for praktik på jurastudiet og muligheden for at ansætte socialrådgivere, eller socialrådgiver studerende.
Pernille Backhausen fra Advokatsamfundet var enig i, at behovet for retshjælp var stigende og at borgerne henvendte sig med mere komplekse problemer end tidligere. Faldet i udgifterne kunne, ifølge hende, kun skyldtes to mulige forklaringer – enten var retshjælpen blevet stærkt forbedret, eller så havde borgerne fået en reduceret adgang til retshjælp, og de fik derved ikke dækket deres behov. Pernille Backhausen mente, at det var mest sandsynligt og desuden empirisk bevist, at faldet skyldtes manglende adgang.
Allan Ohms fra Danske Advokater påpegede også, at der var store udfordringer for retshjælpen, og understregede at borgerne ikke ved hvad retssikkerhed er, før de får brug for den. Derudover mente han, at de borgere som bliver ramt af begrænsningerne i offentlig retshjælp ikke havde et talerør.
Torben Garne fra brancheorganisationen Forsikring og Pension præsenterede retshjælpsforsikring, som 90 % af danskerne er dækket af, da det skal indgå i samtlige former for forsikring. Retshjælpsforsikring er et ensartet produkt, dvs. der er ens regler, uanset forsikringsselskab.
Retshjælp efter høringen Høringen viste klart, at der er store problemer med retshjælpens nuværende udformning, og at disse udfordringer skaber en ulighed i borgernes retssikkerhed. Det er derfor klart, at der skal gøres noget, for at undgå skævheder i adgangen til retshjælp. Den Sociale Retshjælp kæmper sammen med andre ildsjæle denne kamp til daglig, men hvis ikke ildsjælene skal brænde ud, må og skal der skabes en reformering af retshjælpen.
Vi mener, at de problemstillinger der blev fremhævet ved høringen, er af afgørende betydning for borgerne. Det er nødvendigt at skabe mere overblik over mulighederne for retshjælp og sikre en udvidelse af mulighederne for at modtage retshjælp uden for de store byer. Det er tydeligt, at der er et behov for retshjælp og dette behov skal dækkes, hvis vi skal sikre, at alle er lige for loven. Vi er glade for, at der er taget hul på debatten og vi ser frem til at arbejde videre med de nævnte problemstillinger.
10 11