?
Skal alle kunne yde gældsrådgivning?
Der er ingen bestemmelser for, hvem der må udføre gældsrådgivning, eller hvad man som borger kan forvente af sin gældsrådgiver
I Danmark findes der hverken en uddannelse for gældsrådgivere eller lovgivning på området. Dette betyder, at alle kan kalde sig” gældsrådgiver” og tage betaling for at yde gældsrådgivning. Fra politisk side er der sat fokus på denne problematik, bl. a. i Erhvervs- og Vækstministeriets” Rapport om mulighederne for at styrke uvildig rådgivning”.
Manglende regulering inden for gældsrådgivning er i høj grad problematisk for gældsramte borgere. Forfejlet gældsrådgivning kan koste borgeren flere penge samt fastholde vedkommende i en uhensigtsmæssig gældssituation. Gældssætning kan desuden påvirke borgerens helbred, bl. a. ved at øge stress og medføre stressrelaterede sygdomme.
Derudover er der en række psykiske konsekvenser af gæld. Det drejer sig om utryghed og frygt for fremtiden i forbindelse med at miste hus og forsørgerevne, anspændthed i familien, skilsmisser samt følelsen af skam og ydmygelse. Alt dette påvirker ikke blot den enkelte borger, men også vedkommendes familie og omgangskreds. Det er ikke kun uhensigtsmæssigt for borgeren, men også for samfundet, da personlige konsekvenser ved gæld mindsker borgerens mulighed for at bidrage til samfundet. Gældssatte borgere er en stor udgift for det offentlige, da de ofte skal have hjælp i form af kontante og sociale ydelser.
Alle, der udbyder gældsrådgivning, påtager sig derfor et stort ansvar over for de borgere, de rådgiver, og det er i samfundets interesse, at der sikres kvalificeret rådgivning. Regler for gældsrådgivning er afgørende, både for at borgeren sikres en kvalificeret rådgivning, og for at rådgiveren føler sig i stand til at løfte det tunge ansvar.
Mille fik uigennemsigtig rådgivning Vi har talt med Mille, en tidligere klient hos DSR’ s Gældsrådgivning, som gennem et tidligere gældsrådgivningsforløb oplevede betydningen af ukvalificeret gældsrådgivning. Dette var netop årsagen til, at Mille henvendte sig til Den Sociale Retshjælp. Gennem Milles oplevelser vil det blive illustreret, hvilke problemer der kan opstå omkring gældsrådgivning, hvor borgeren kan opleve rådgivningen som uigennemsigtig og ikke målrettet borgerens forventninger. Rådgivningsfirmaet er blevet anonymiseret.
” Der var ikke flere penge at leve for, og det tyngede mig”
Milles har som udgangspunkt altid betalt sine regninger til tiden. Hun har aldrig set sig selv som en person, der ikke kan finde ud af at styre sin egen økonomi, heller ikke da hun kom på dagpenge.
Men når regningerne var betalt, var der pludselig ikke så mange penge tilbage at leve for. Hun optog derfor et forbrugslån hos sin bank. Lånet blev optaget til en uhensigtsmæssig høj rente i forhold til, at Mille havde sikkerhed for næsten hele lånet i form af en båndlagt arv. Mille indså, at hendes økonomiske situation ikke var holdbar, men på grund af sin begrænsede viden om økonomiske forhold kunne hun ikke se, hvordan hun selv skulle få løst situationen.
” Jeg havde en naiv forestilling om, at de ville kunne løse problemet for mig”
Alt dette fik Mille til at opsøge en privat virksomhed, der hjælper gældsramte mennesker. Milles forventning til rådgivningen var, at den kunne hjælpe hende til at kunne gennemskue sin egen økonomi og selv blive i stand til at styre den. Hun betalte et større beløb, men havde en forventning om, at pengene var godt givet ud, da hun forventede at slippe af med sin gæld.
Sådan gik det imidlertid ikke, selvom Mille var klient i et par år. Mille fik et mindre beløb stillet til rådighed hver måned, et beløb, som var mindre end det ved lov fastsatte rådighedsbeløb. Alle andre aspekter af Milles økonomi tog rådgiveren sig af, og Mille oplevede, at hun mistede kontrollen, da hun ikke blev inddraget i beslutninger vedrørende sin økonomiske situation og ikke blev orienteret om, hvad der blev gjort for hende.
” Når jeg kontaktede rådgiveren, fik jeg at vide, at jeg ikke skulle tage sorgerne på forskud, men bare gøre, som hun havde sagt, og have tiltro til, at hun vidste, hvad hun gjorde”
Mille blev i første omgang lettet over, at hun ikke længere behøvede at forholde sig til sin økonomi. De to første rådgivere var ganske søde, men den tredje rådgiver, Mille fik, oplevede hun utrolig dårlig kommunikation med.
Mille begyndte på dette tidspunkt at stille spørgsmål om, hvad der foregik med hendes økonomi, da rådgiveren ikke havde lavet en aftale om Milles forbrugslån. Mille følte, at hun tit blev irettesat, og at rådgiveren hellere ville være hendes spørgsmål foruden. Samtidig frygtede Mille, at hun aldrig ville blive gældsfri, men altid ville skulle leve sit liv begrænset af det lave rådighedsbeløb.
Derfor stoppede Mille samarbejdet med rådgivningsvirksomheden og blev i stedet klient hos Den Sociale Retshjælp, som hjalp hende til en aftale med kreditoren.
Ingen gennemsigtighed og dårlig rådgivningsskik Milles forløb illustrerer nogle af de problematikker, som DSR oplever er forbundet med den generelle gældsrådgivning, som udbydes i dag; heriblandt vanskeligheder med gennemsigtighed og forventningsafstemning samt mangel på god rådgivningsskik. Disse problematikker er en konsekvens af, at der ikke findes klare og ensartede regler på området.
For at imødekomme ovenstående problemstillinger og derved sikre ensartet og kvalificeret rådgivning hos DSR har vi indført et trinsystem inspireret af det, man kender fra Advokatsamfundet. Ligeledes har vi indført etiske regler for gældsrådgivning samt et uddannelsesforløb, som certificerer gældsrådgivere. Gennem trinsystemet giver vi vores klienter indsigt i, hvilken grad af rådgivning de kan forvente. På denne måde forsøger vi at øge gennemsigtigheden for vores klienter.
De etiske regler er indført for, at alle DSR’ s rådgivere ved, hvordan man udøver god rådgivningsskik, og hvordan man skal opføre sig over for klienterne. På denne måde sikres det, at alle klienter modtager en ensartet rådgivning. Derudover har vi indført et uddannelsesforløb, så vi sikrer, at vores gældsrådgivere er certificerede til at give kvalificeret rådgivning.
Borgere har ret til den samme rådgivning, ligegyldigt hvor i landet de befinder sig, og ligegyldigt om de henvender sig til en betalingsopkrævende virksomhed eller en frivillig organisation.
For at sikre dette kræves der ensartede regler og krav fra politisk side. Dette konstaterer Erhvervs- og Vækstministeriet også i” Rapport om mulighederne for at styrke uvildig rådgivning”, hvor de skriver, at det er uhensigtsmæssigt, at der ikke findes regler for generel økonomisk rådgivning, og anbefaler, at der indføres en ny lov om generel økonomisk rådgivning.
Mille er et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.
6 7