Den Sociale Retshjælp Eksternt Nyhedsbrev 2013 | Page 2

Indholdsfortegnelse

Vores holdning

Leder

Vores holdning
Trinsystemer og etiske regler
Tiltag der sikrer ensartet rådgivning
Skal alle kunne yde gældsrådgivning? Ukvalificeret rådgivning har store konsekvenser
Retshjælp i fremtiden Et interview med formanden for Retsudvalget Karina Lorentzen
Den Sociale Retshjælp til høring Om Den Sociale Retshjælps deltagelse i høringen om retshjælp
Ny praksis hos SKAT får sociale konsekvenser Om ændringer i praksis omkring henstand af restskat
Jurastuderende i praktik- for at styrke retssikkerheden Om praktikmuligheder for jurastuderende
Nyt fra afdelingerne Nyheder fra Den Sociale Retshjælps afdelinger
Den bedste rådgivning skabes gennem dialog Portræt af Stine Quorning, ny leder i kontoret i København
Alle skal kunne komme herned Om Den Sociale Retshjælps opsøgende arbejde i Lundtoftegade
Når andre bliver vigtigere end dig selv Portræt af repræsentantskabsmedlem Christian Olesen
Stærkere netværk og bedre retshjælp Om samarbejdet mellem retshjælpsorganisationer
3
4
8
8
10
12
14
16
18
20
21
22
Hos Den Sociale Retshjælp tilbyder vi både juridisk rådgivning og gældsrådgivning. Dette gør vi, for at der kan gives helhedsorienteret rådgivning, hvor vi får udarbejdet helhedsorienterede løsningsforslag, der tager hånd om økonomiske såvel som juridiske problemstillinger. Vi oplever nemlig ofte, at gældsproblematikker står i vejen for løsningen af juridiske problemstillinger.
Derfor er det vigtigt for Den Sociale Retshjælp, at begge typer rådgivning foregår på en ensartet og kvalificeret måde. Dette gælder både for organisationen selv og for selve retshjælpssystemet, da det er af afgørende betydning for borgerne at modtage den mest kvalificerede rådgivning.
Vi har derfor indført en række innovative tiltag, der skal sikre, at vi som organisation kan give en kvalificeret og ensartet rådgivning uafhængigt af rådgiveren. Vi har et stort ansvar over for de borgere, vi hjælper, og for at kunne leve op til dette ansvar og til stadighed kunne sikre borgerne ensartet og kvalificeret rådgivning, efterhånden som organisationen vokser, har vi indført etiske regler, certificering og trinsystemer.

Tak til vores bidragsydere

De etiske regler for juridisk rådgivning og gældsrådgivning er med til at sikre, at rådgivningen foregår på en etisk forsvarlig måde, mens vi via certificering af vores rådgivere sikrer den mest kvalificerede uddannelsesmæssige baggrund. Trinsystemet er ydermere en synliggørelse af, hvilken grad af rådgivning borgerne kan forvente at modtage, hvilket medvirker til at skabe gennemsigtighed.
Gennemsigtighed og herigennem tryghed er afgørende i vores rådgivning, og vi mener derfor, at der skal skabes mere gennemsigtighed i retshjælpssystemet generelt samt omkring gældsrådgivning uden for finansielle virksomheder. Trygheden skabes igennem gennemsigtighed omkring, hvilken rådgivning borgerne har mulighed for at modtage.
Den Sociale Retshjælp har selv gjort et stort stykke arbejde for at skabe tryghed for vores klienter, men der er behov for politiske tiltag for at skabe gennemsigtighed og synlighed omkring retshjælpssystemet samt gældsrådgivning på landsplan. Dette er et vigtigt og afgørende skridt for at sikre borgernes retssikkerhed.
2 3