CSR_rapport_ny.pdf May. 2014 | Page 70

6 - Bilag 2 De socialøkonomiske virksomheders indtjening består ofte af en blanding både i forhold til salg til forskellige sektorer og i forhold til at blande salg af ydelser og produkter med donationer og frivillighed. For lidt under halvdelen af virksomhederne, så udgør markedsindtjening 80 – 100 % af deres samlede indtjening. 59 % af de socialøkonomiske virksomheder modtager offentlige tilskud og puljemidler. Af de virksomheder som modtager offentlige tilskud og puljemidler, så modtager 15 % af virksomhederne midler svarende til 81 – 100 % af deres samlede indtjening. 32 % af virksomhederne modtager ingen offentlige tilskud eller puljemidler. 62 % modtager private penge donationer, men 67 % af de virksomheder som modtager private penge donationer modtager kun et beløb svarende til 1-20 % af deres samlede omsætning. Kun 4 % af virksomhederne modtager private penge donationer svarende til 80 – 100 % af deres samlede indtjening. 31 % af virksomhederne modtager ikke private penge donationer. Lidt over halvdelen af virksomhederne har medlemskaber som en del af deres indtjening og for langt de fleste, så udgør medlemskaberne kun 1 – 20 % af deres samlede indtjening. Overordnet set kan det konkluderes, at de socialøkonomiske virksomheder er meget forskellige i både hvad angår organisationsform, formål, virke og finansieringsgrundlag. Langt størstedelen af de socialøkonomiske virksomheder arbejder med flere formål, arbejder direkte med målgruppen, har flere målgrupper og er målrettet en national kontekst. Der er en overvægt af nyere socialøkonomiske virksomheder, hvilket muligvis kan forklare den store andel af virksomheder, som har en omsætning på under 250.000 kr. i 2011. De socialøkonomiske finansielle grundlag er dermed karakteriseret ved at være blandingsøkonomier med markedsindtjening som den tungeste post. Mange socialøkonomiske virksomheder modtager såvel offentlige pulje midler som private donationer, men de offentlige puljemidler har i højere grad betydning for de socialøkonomiske virksomheders finansielle grundlag end de private donationer. Indtægter gennem medlemskaber fylder generelt relativt lidt i det samlede finansieringsgrundlag. 70