6 - Bilag 2
Figur 1: Virksomhedernes formål
Ud
da
nn
9% Kultur
Besvarelserne blev efterfølgende kvalitetssikret og tilpasset analysen formål således, at der ikke er tvivl om,
at alle lever op til CSØ’s definition af socialøkonomiske
virksomheder og indgår i partnerskaber.
e
1
16
%
Mi
ljø
Pilotundersøgelsen bliver brugt til at skitsere socialøkonomiske virksomheder i Danmark, som udgangspunkt for udvælgelsen af cases. Undersøgelsen kan
udelukkende beskrive de socialøkonomiske virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen og kan derfor
beskrives som en pilotundersøgelse.
els
ed
%
undh
3% S
16
46% Social
Nedenstående beskrivelse af socialøkonomiske virksomheder i Danmark er baseret på en kvantitativ undersøgelse af 43 socialøkonomiske virksomheder.
Undersøgelsen er en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, som er sendt ud til 437 virksomheder og organisationer indenfor det socialøkonomiske felt. (Jfr.
ovenfor er der ingen national oversigt over socialøkonomiske virksomheder.)
Den hybride organisation
n=43, Kilde: CSØ 2012
Socialøkonomiske virksomheders formål er ofte tværgående. Over halvdelen af de undersøgte virksomheder har mere end et formål. Den høje grad af tværfaglighed kan indikere at socialøkonomiske virksomheder
ofte er helhedsorienteret i deres tilgang ved at have fokus på flere indsatsområder. Kombinationen af formål
kan ofte være en nødvendighed for at skabe en social
forandring for udsatte grupper, idet udsatte personer
ofte døjer med flere udfordring på en gang fx psykisk
sårbarhed, eksklusion fra arbejdsmarkedet og dårlig
sundhed.
Mangfoldigheden af socialøkonomiske virksomheders ses i indeværende undersøgelse, hvor der ikke er
én selskabsform som dominerer, men derimod fem
selskabsformer som i højere eller mindre grad er repræsenteret. Boks 1 opsummerer de mest anvendte
selskabsformer i undersøgelsen.
Boks 1: Mest anvendte selskabsformer
Andel af socialøkonomiske virksomheder som
benytter nedenstående virksomhedsformer:
Der er i undersøgelsen seks målgrupper som fremstår
særligt vigtige for socialøkonomiske virksomheder.
Boks 2 opsummerer de mest udbredte målgrupper.
På et mere overordnet plan er knap en tredjedel af de
socialøkonomiske virksomheder målrettet den brede
befolkning og/eller lokalsamfundet. På et mere specifikt plan er de socialøkonomiske virksomheder primært målrettet psykisk sårbare, ledige, mennesker
med handikap og misbrugere. Knap trefjerdedele af
de socialøkonomiske virksomheder har mere end én
målgruppe.
23% Selvejende institutioner
16% Forening
14% Anpartselskab
14% Fond (erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende)
12% Enkeltmands virksomhed
n=43, Kilde: CSØ 2012
Boks 2: Mest udbredte målgruppe
Socialøkonomiske virksomheder er først og fremmest
karakteriseret ved at være formålsdrevne, det vil sige,
at profit ikke er den dominerende drivkraft for foretagendet. Socialøkonomiske virksomheder er drevet af
et mål om at skabe samfundsværdi indenfor social,
sundhed, miljø, kultur og uddannelse eller almennytte som helhed. Som illustreret i figur 1, så har knap
halvdelen af de undersøgte socialøkonomiske virksomheder et socialt formål. Det sociale formål er dermed i høj grad dominerende for de socialøkonomiske
virksomheder, men dette er ikke overraskende, da begrebet ”social” er bredt forstået og inkluderer hermed
både de mere ”traditionelle” sociale aktiviteter såsom
adgangen til husly og mad samt beskæftigelses- og
integrationsaktiviteter.
Nedenstående målgrupper er de målgrupper, som
de socialøkonomiske virksomheder oftest har
fokus på
47% Psykisk sårbare
37% Ledige
33% Mennesker med handicap
33% Den brede befolkning
30% Lokalsamfundet, fx et boligområde
26% Misbrugere
n=43, Kilde: CSØ 2012
68