Connery Magazine #001 | Page 30

Interview IRINA THE DIVA

Irina The Diva, eller Irina Olsen som hun helt borgerligt hedder, indtager coveret I første udgave af det trykte Connery Magasin. Irina er lidt af en darling på vores redaktion, og vi har fulgt hende siden hendes første hektiske tid som reality-stjerne til i dag, hvor hun er en af landets største bloggere og samtidig har etableret sig som tv-personlighed i en række programmer. Udviklingen over de seneste par år er mærkbar, og hun forstår til stadighed at forny sig, selvom hun har travlt med at drive sin blog og de mange projekter, der kommer i forlængelse af den. Irina er nu 29 år og balancerer sin karriere med et familieliv derhjemme, hvor hun sammen med sin forlovede Morten har datteren Allessia på 1,5 år.
INTERVIEW: MIKKEL M. VERMEULEN FOTOGRAF: CHRISTIAN GRÜNER STYLIST: EKATERINA KRARUP
Tell us, hvad har du gang i for tiden? Lige for tiden prioriterer vi Mortens( Faustix, red) karriere. Sådan tror jeg, det er nødt til at være, når vi begge to har gang i hver vores karriere. Der er ikke nogen af os der har et 8-16-job, så nogle gange er det ham, der har meget going on, og andre gange er det mig, der har meget på programmet. Så vi er nødt til at skiftes til at være the housewife. Nogen gange er det ham, men lige nu er jeg the housewife. Jeg er mere hjemme, fordi han er mere ude. Om hårdt arbejde Jeg har blogget de sidste seks år, cirka. Jeg ved godt, at folk tror, der ikke er så meget arbejde i det, men der er faktisk lige så meget arbejde i det, som alt muligt andet. Intet falder ned fra himlen. Tit arbejder jeg også om aftenen og om natten. Nogle gange med billedredigering og den slags. Der er virkelig, virkelig meget arbejde. Redigerer du selv dine billeder? Jeg laver alt selv, medmindre jeg er ude med fotografer. Jeg har ikke en assistent, selvom jeg måske burde have det. Men jeg kan godt lide at lave alt selv. Jeg begynder dog at kunne se, at jeg har for travlt. Jeg har jo også ønsker om at lave andre ting end at blogge. Jeg er glad for, at jeg får en del tv-muligheder ved siden af, som jeg nyder at være i og udvikler mig selv hele tiden. Jeg har drømme, og jeg har nogle ambitioner, og jeg vil jo gerne nå det hele. Men det kan ikke lade sig gøre. Så hvis jeg vil lave nogle af de andre ting, er jeg nødt til at skrue lidt ned for bloggen og tv. Jeg har faktisk nogle idéer, som måske gør, at jeg muligvis kommer til at starte nogle nye ting meget snart- det glæder jeg mig ret meget til. Det kan du ikke fortælle noget om? De sociale medier- det er der min interesse ligger, og jeg vil gerne være foran kameraet på de sociale medier. Det er lidt den retning, jeg vil fortsætte i, og selvfølgelig er mode og beauty også min store passion.
32 WWW. CONNERY. DK