Når mørket falder på over Hongdae-området i Seoul,
myldrer det frem med unge mennesker. De ligner K-
popstjernerne, hvis portrætter lyser op på de store neon-
skilte overalt i byen. Drengene er klædt i baggy tøj, har
huller i ørene og masser af makeup. Pigerne har korte
nederdele, store sweatshirts og hår i vilde farver. Deres
vigtigste accessory er deres smartphone. Den er pyntet
med glimmer, tegneseriefigurer og masser af ‘bling’.
DET ER FREDAG aften i Hong-
dae, et universitetsområde i Seoul,
Korea. Turister blander sig med
unge koreanere. Der brager musik
ud fra de farverige butiksvinduer,
hele gaden summer af liv og ung-
dom. Om aftenen forvandler
Hongdae sig til et stort talent-
show, overalt er der unge korea-
nere, som synger og danser foran de
mange nysgerrige mennesker. Selv
i menneskemylderet er turisterne
nemme at spotte. De er høje, deres
tøj er kedeligt, deres hår er fladt.
De stråler af den vestlige ensartethed.
Folkene på gaden danner cirkler
om de dansende eller syngende
teenagere. De fleste af de optræ-
dende er drenge. De er unge, flotte
og tiltrækkende. Deres ansigter
er tegnet op med makeup. Pu-
der, eyeliner og læbestift. De sve-
der så meget, at små perler løber
ned over deres tindinger. Små
elektroniske vifter formet som
kaniner hjælper med at holde de-
res ansigter tørre, så makeuppen
bliver siddende. Deres hår er klip-
pet i den samme grydefrisure. De
fleste har farvet det – blåt, pink
eller gråt. Deres tøj er stort. Skjor-
ter og jeans er deres foretrukne
outfit. De har flere smykker end den
gennemsnitlige danske kvinde. I lyset
fra neonskiltene skinner de næsten.
K-pop og Kakaotalk
Publikum står tæt sammen i en
cirkel og har skabt en lille scene i
midten. Her er det drengene, der
styrer showet. De performer, danser
og flirter. De kigger lidenskabeligt
ind i pigernes smartphonekame-
raer, som optager hver eneste af
deres bevægelser. Pigerne er elle-
vilde. Mange af dansene bliver live-
streamet. Alting skal dokumenteres
på Instagram eller den koreanske
chat-app, Kakaotalk.
Rundt omkring i menneske-
mængden sidder vestlige venindepar.
Mange af dem har farvet deres hår
pink eller en anden vild farve. De
er ikke som de andre turister, der
nøjes med at være tilskuere til hele
sceneriet. I stedet sidder de side om
side med de koreanske piger. Alle,
både de koreanske og de vestlige
piger har deres smartphones lige
ved hånden. De tjekker Instagram,
når der er pause og tager billeder,
når drengene danser. De har julelys
i øjnene. De har ventet så længe på
det her. De kender drengene, har
fulgt dem på Instagram, og er taget
til Seoul for at opleve dem og deres
kultur i virkelighedens verden. De
er her, fordi de er kæmpe fans af
K-pop kulturen.
Køb en selfie
Når drengene ikke danser, har
de også deres telefoner i hånden.
De tager billeder af deres fans.
Livestreamer på de sociale medier.
CITAT N°43 • 09