DET BLÅ OG røde open-skilt
blinker på den grønne port.
Vi bliver lukket ind med 30
sekunders mellemrum. Der er
langt op i lejligheden på fjerde
sal,
og
trappetrinene
knir-
ker højlydt, når jeg går. I døren
står en kvinde i en stram orange
kjole. Hendes sorte hår glimter
plastikagtigt. Er det en paryk? Hun
spørger, om hun skal tage mine ting.
Jeg giver hende min jakke.
“Hvis du bare sætter dig derind til
venstre. Så kommer pigen, når hun
er klar.”
Jeg går gennem perleforhænget,
der klirrer glasagtigt, og mine skridt
dæmpes af plystæppet på gulvet.
Jeg drejer til venstre igennem
soveværelset, ind i et stort, varmt
rum. Lyset herinde er lilla. Eller
lyserødt. Jeg ved det ikke helt.
Publikum sidder i de 30 sorte
stole, der står presset op mod alle
væggene. Med ansigterne vendt
mod hinanden. Væggene er
så tomme, at det er umuligt at
distrahere sit blik fra de andres.
Vi må holde øjenkontakten. To
46 • CITAT N°43
unge drenge der kommer ind i
rummet. Den ene trykker ved en fejl
på stikkontakten ved døren. Lyset
tænder, fiktionen forsvinder for en
stund, og vi griner alle. Lettede.
Alle er kommet. Kun et par
enkelte stole står tomme. Der er
stille, bortset fra parret overfor
mig, der hvisker højlydt til hin-
anden. En mand rømmer sig. Den
orangeklædte kvinde sætter sig på
en stol i et hjørne. 1 minut. Nu hoster
manden.
2 minutter mere.
Perleforhængende klirrer. Sikre
skridt. Vi ser ængsteligt mod den
dør, vi alle er kommet ind ad. Gulvet
knirker. Hun træder ind ad døren.
Nøgen.
“Hej,” siger hun, “Velkommen.”
Vi svarer:
“Tak.”
Vi er glade for lettelsen ved
lyden, der kan ovedøve det cho-
kerende faktum, at hun står der i alt
sin nøgenhed. Mens vi sidder
rundt om hende - pinligt påklædte.
“Mit navn er Eja. Og i den næste
halvanden time vil jeg være
jeres private luder.”
10 minutter efter ligger jeg på
knæ på gulvet med en sort
g-strengstrusse i hånden. Jeg
fumler med den. Hvordan skal
den vende? Eja løfter et ben ad
gangen, og jeg lader det sorte
stof glide op over hendes lår.
Jeg snor sidestrengene ud, så
de lægger sig fint mod hendes
lyse hud på hoften.
Nu står hun der. Iklædt lilla
paryk, der sidder udueligt skævt,
sort g-strengstrusse, fodboldstrømper,
dommerkostume, der knapt dæk-
ker ballerne, en fløjte om halsen.
En midaldrende kvinde har reso-
lut grebet en løs, tigerstribet ki-
mono og iklædt hende den.
Hendes mund bliver smal, da
hun opdager, at den også er
for kort til at dække Ejas krop.
Og så taler Eja. Om prostituerede.
Sexarbejdere. Ludere. Om ordets
magt og virkelighedsskabende
kraft. Om reproducering af sam-
fundets stereotype normer. Om at
gøre sexarbejdere til ofre og at
fratage dem deres agens ved at tale