hendes øjne.
”Du ser da meget badass ud,
mormor,” siger hun.
Fundamentet der brast
Da samtalen sporer sig ind på sorg,
søger mormors øjne gulvet. Det
er som om, hun bliver lidt nervøs,
fordi hun ved, hvad hende og
Olivia nu skal snakke om. Morfar.
“Sorg er, når man mister en, man
elsker,” siger Olivia.
Morfar var en, de begge elskede
meget højt. Han var den bedste mor-
far, Olivia kunne drømme om, og
den mand, som mormor efter 40 års
ægteskab, skulle opleve alderdom-
men sammen med.
“Han var gået på efterløn. Vi
skulle bare hæve alle vores penge og
ud at rejse.”
Han døde, fem måneder før mor-
mor gik på efterløn. Med morfars
død forsvandt hele fundamentet
under mormor.
“Det var hårdt at se dig være så
ked af det,” siger Olivia. Hun aer
mormors hånd.
Et par tårer er undsluppet mor-
mors øjenkrog, og stemmen er
skrøbelig. Der hviler dog stadig en
18 • CITAT N°43
hvis trodsighed over hende.
“Da det ikke kunne blive an-
derledes, valgte jeg at kæmpe. Når
den negative tanke kommer, tænker
jeg på noget positivt, så sorgen ikke
tager mig,” siger hun.
Det første, hun gjorde, var at mel-
de sig til et kursus for at lære at bru-
ge NemID og det såkaldte edb. I dag
er hun også travlt beskæftiget med
et stort hus og have, at være frivillig
og tilbringe tid med Olivia. Hun er
en sej dame, selvom de seneste seks
år har budt på seks dødsfald. Hun
mistede en god veninde, sin mor,
svigermor, sin mand og sin bror.
“Og Bølle, min hund!” udbry-
der hun, og hverken mormor eller
Olivia kan holde latteren tilbage.
Olivia krammer mormor.
“Hvis man aldrig følte sorg, ville
man ikke kunne mærke glæden,”
siger Olivia.
‘Det er så godt, vi er her sammen’
Spørger man mormor, handler
glæde om at omgive sig med gode
mennesker. Hvis nogle personer i
ens liv bliver ved med at behandle
én dårligt, skal man sætte dem op
på den hylde, hvor de hører til og
glemme dem. Det råd har Olivia fået
af mormor.
Heldigvis er mormor ikke sat på
hylden, og det er derfor, at Olivia
kommer på besøg torsdag efter tors-
dag. Så hopper de enten på cyklen
og tager ud i byen eller bliver
hjemme blandt mormors sirligt op-
stillede porcelæn.
Deres bedste oplevelse var en af-
ten i Aalborg, hvor Olivia havde sin
mormor helt for sig selv.
“Klokken slog tolv, og vi stod
og kiggede på det smukkeste
fyrværkeri, der fløj ud over fjorden.
Så kiggede vi på hinanden, og jeg
sagde ‘det er så godt, at vi er her
sammen’. Vi gjorde bare, lige det vi
havde lyst til,” siger Olivia.
Det ligner, at de begge kan se
fyrværkeriet igen inde midt i
mormors stue.
Der findes ingen drejebog til et
forhold som mormor Pia og Oli-
vias. Men mormor vil gerne løfte
sløret for, hvad det hele bunder i.
“Man kan kun elske sit barnebarn
så meget, hvis man får lov til at
elske det.” •