CITAT_35 Magasinet CITAT_35 | Page 27

Lægerne på klinikken kalder det for ­ritalinsyn og ritalinfnidder. Det er derfor, de gerne vil have, at Mai Freja holder sig til metadon og heroin. Men det kan hun ikke. Når hun ikke får en dosis af Jimmy, køber hun det af en pusher. En af lægerne på klinikken har flere gange prøvet at fortælle Mai Freja, at ormene ikke findes i virkeligheden. At det bare er noget, hun forestiller sig. Mai Freja kalder lægen for Doktor Død. ”Du er psykotisk, Freja! Det får jeg at vide. Men Doktor Død fatter det ikke,” siger hun. JUNKIE, HUND OG EN VÅD GIRAF På stuebordet står en tom Risifrutti. Der er også et par askebægre, dåser, en saks, pensler, nøgler, tændstikker, kortspil, hundemad og en hjemmelavet bong. ­ ­Jimmy træder ind ad døren. Han har lige været i Netto efter drikkevarer. En enkelt Somersby-cider og cola til Mai Freja. ”Jeg synes, det er mega fedt, at du ikke drikker så mange bajere mere,” siger hun til Jimmy. ”Vil du høre en hemmelighed? Det synes jeg også,” siger han. ”Det er helt vildt, som det fucker med din hjerne. Pludselig går hjernen bare selv ned og henter flere øl,” siger Mai Freja. Foxy samler tøjdyrsgiraffen op, ­hopper op i sofaen og puffer lidt til Mai Freja. ­Giraffen er våd af savl og lugter lidt ­jordslået.
 ”Så så, lille skat. Jeg skal nok kaste den til dig,” siger Mai Freja. Hun vil snart til dyrlægen med Foxy. Den er blevet smittet. Det viser sig, at orme også godt kan lide at spise hunde. Men Mai Freja er ikke sikker på, at dyrlægen vil tro på hende. ”Det er, fordi jeg er junkie. Så tror de, jeg er skør.” • CITAT N°35 • 27