BSF INSIDE | MARTS
Mange år uden for arbejdsmarkedet gør det
dog - trods vilje og motivation - svært at finde
fodfæste igen. Det er svært at tro på, at den
onde spiral for alvor kan blive vendt. CV’et
stråler ikke med erfaringer, og helbredet har
heller ikke været noget at prale af.
- Man mister selvtillid og bliver ekskluderet fra
samfundet. Jeg mistede mig selv og troen på,
at jeg nok skulle finde et arbejde, beskriver
Kim Hansen og fremhæver betydningen af sin
jobkonsulents støtte gennem det hele.
- Det betyder rigtig meget, at man føler, man
ikke står helt alene. Det giver en troen på, at
man kan få et job. Også selvom man har an-
det at bokse med, fordi der er andre til at
hjælpe en og har tillid.
Efter samtaler fandt Kim Hansen og Thorsten
Jyrkinewsky frem til de realistiske muligheder
for fremtiden med et match mellem ønsker og
kompetencer. Kim Hansen fandt selv Odense
Trævareforarbejdning. Jobkonsulent Thorsten
Jyrkinewsky tog kontakt og forklarede
virksomheden, hvem Kim Hansen var. Han
blev et slags kvalitetsstempel med afgørende
betydning for, at Kim Hansen kom i arbejds-
prøveperiode hos Odense Trævareforarbejd-
ning.
- Jeg tror ikke, at jeg var blevet ansat uden
Thorsten. Jeg tror helt sikkert, det er en
nemmere måde at få job, hvor de også får en
smagsprøve først. Så skal man så bevise sit
værd.
Kim Hansens arbejdsprøve skulle vare 12
uger, men det blev kun til 8 uger. At stå op til
grin og glæde med kollegaerne og at have
fingrende i håndværk et betød nemlig, at Kim
Hansens hårde arbejde gav pote. Allerede
efter 8 uger blev han fastansat.
Viljen er den eneste vej
Kim Hansen understreger, at ”Flere skal med”
er en fantastisk mulighed, men at resultatet
afhænger meget af den lediges egen vilje.
- Der er muligheder, men man skal selv gøre
en indsats for gribe dem. Man skal presse på
og selv komme ind i kampen. Du kan ikke
bare læne dig tilbage og regne med,
kommunen gør det for dig. Man skal vise, at
man er arbejdet værd, forklarer Kim Hansen.
Terapiforløb gennem TUBA, der hjælper unge
som har det svært, fik så småt Kim Hansen i
de rette tankebaner. Han vendte stoffer,
alkohol og en dårlig omgangskreds ryggen og
ansigtet mod nye muligheder. Uden
kommunens indsats gennem ”Flere skal med”
frygter Kim Hansen, at han i en alder af kun 32
år ville have måttet nøjes med flexjob eller
skånejob. I stedet er han stolt af at vise, at han
var Thorsten Jyrkinewskys tid og tillid værd,
da han selv var i vildrede.
- Jeg føler, der er mange flere muligheder nu,
end jeg turde håbe på. Man havde nogle af de
samme drømme før, men man gad næsten
ikke tænke på det, fordi det så umuligt ud. Nu
tør man drømme igen.
Kim Hansen er en ud af de 1659 borgere der
har været på kontanthjælp i længere end 5 år i
Odense. Ved hjælp af ”Flere skal med” skal
odenseanerne finde vej tilbage til jobmarkedet.
Investeringen på 15,6 mio. kr. til indsatsen i
Odense skal hjælpe flere borgere som Kim
Hansen med at få fødderne solidt plantet på
arbejdsmarkedet frem til august 2019. For Kim
Hansen er der ingen tvivl om, at han vil gøre
alt for blive på arbejdsmarkedet.
13
13