LEDIGHEDEN FALDER STADIG:
JOBCHEF VED GODT, AT
HAN SKYLDER KAGE
Noget tyder på, at vi har knækket
koden til at få flere
ledige i job. Jobchef Kristoffer
Nothlev satser på, at Odense når
2020-målet for ledighed før tid.
Også selvom han er for nærig til at
give kage.
ORD: Sol Stoffregen
- Jeg er meget glad. På en skala fra 1 til 10 er
jeg nok på en 9-10 stykker, siger chef for Job
1 Kristoffer Nothlev.
Han har svært ved at skjule tilfredsheden
over, at ledigheden i Odense Kommune er
stærkt dalende.
Siden januar 2017, hvor ledighedstallet lå på
6,2% i kommunen, er det (næsten) kun gået
en vej - nedad.
Den seneste statistik fra december 2017 vi-
ser, at tallet er skrumpet til 5,5 %, som ellers
ikke er set siden 2009.
- Vi er faldet rigtig meget, og det er fantastisk,
at der er nogle borgere, der nu har et arbejde
og betaler skat i stedet for at gå på dagpenge
eller kontanthjælp, påpeger Kristoffer Nothlev.
Han har i halvandet år stået i spidsen for at få
knækket ledighedskurven i Odense
Kommune og slippe af med titlen som en af
de kommuner med den højeste
ledighedsprocent i landet.
Det er vores skyld
Forklaringen på, at flere odenseanere er
4
kommet i arbejdstøjet i løbet af 2017, skal
Kristoffer Nothlev ikke tænke længe over.
Det skyldes forvaltningens evne til at forstå og
udnytte vækstpotentialet, der er i landets
tredjestørste by.
- Odense er vækstet meget det sidste stykke
tid især inden for både byggebranchen og in-
dustrien, og derfor er der flere arbejdspladser i
kommunen, siger han.
Jobchefen pointerer, at det økonomiske
opsving skal ses i samspil med kommunens
fornyede indsatser:
- Ledighedsfaldet skyldes også, at vi gør det
meget bedre.
- Vi har haft fokus på at holde flere samtaler og
ekstra samtaler med et jobrettet snit, og det er
et rigtig godt redskab til at hjælpe borgerne
bedst muligt med deres udfordringer, siger
Kristoffer Nothlev.
Han peger også på den stigende virksomheds-
rettede indsats som en vigtig faktor for, at
ledigheden er faldet.
Som mange her i forvaltningen uden tvivl har
hørt direktør René Junker sige før, så ved vi
fra forskning, hvad der burde virke, når vi skal