Uagtet hvilken beslutning, politikerne ender
med at træffe, ændrer det ikke på indsatsen
fra de af jer, der hver dag arbejder med
investeringsprojekterne. Det er fantastisk at
læse i denne udgave af BSF Inside, at vi
igennem en ekstra – og tydeligvis passioneret
- indsats rent faktisk kan hjælpe flere.
Hvad gjorde forskellen, da du kom i arbejde?
Dét spørgsmål har vi i løbet af de seneste par
måneder stillet lidt over 100 (tidligere) ledige i
forbindelse med en undersøgelse af
borgernes oplevelse af effekten af vores
investeringsprojekter. Der er ikke tale om en
videnskabelig undersøgelse, der kunne bestå
universiteternes skrappe krav for den slags,
men en temperaturmåling; et øjebliksbillede,
der giver os et indblik i, hvad en lille gruppe
udvalgte odenseanere mener er årsagen til, at
de er kommet i job.
Undersøgelsen blev bestilt af vores udvalg,
der lige om lidt skal beslutte, hvorvidt de første
fire af vores 14 investeringsprojekter skal
lukke ned, rettes til eller fortsætte i deres
nuværende form. Når politikerne på baggrund
af vores indstilling skal træffe deres
beslutning, kommer de naturligvis til at dykke
ned i arbejdet og i tallene: Hvad har udgiften
været, og hvor mange ledige har
investeringsprojektet hjulpet videre ud på
arbejdsmarkedet?
Men ønsket fra politikerne var at supplere
vores tal og indstilling med nogle af de lediges
egne oplevelser. Som rådmanden sagde i
byrådssalen tilbage i februar: ”Vi skylder både
borgere og medarbejdere at tage beslutninger
på baggrund af det bedst mulige
beslutningsgrundlag.”
2
Investeringsprojekterne blev vedtaget med en
reel tro på, at projekterne kan gøre en forskel
for de ledige, men vi har også hele tiden været
bevidste om, at effekten ikke var garanteret. Vi
vidste, at vi var nødt til at tænke nyt, hvis vi
reelt skulle knække ledighedskurven. Vi skulle
have modet til at eksperimentere og finde frem
til den rette indsats med den højeste effekt.
Men vi vidste også, at såfremt effekten ikke
kom, skulle vi være klar til at sadle om.
Det er i løbet af det seneste år lykkedes os at
sænke ledighedsprocenten med næsten ét
procentpoint, og vi har ikke længere landets
næsthøjeste ledighedsprocent. Det er dejligt
og godt gået, men vi er langt fra færdige.
Målet er stadig landsgennemsnittet, og vejen
dertil kræver fortsat mod til at eksperimentere
og til at jagte effekten.
Så mens vi venter på politikernes beslutning,
fortsætter vi det gode arbejde, og glæder os
over fremgangen.
Vores undersøgelse viste i øvrigt – ganske
som forventet – at verden er kompleks.
Årsagen til, at de 104 ledige er kommet i
arbejde, er blandt andet videreuddannelse,
kompetenceudvikling og for cirka halvdelen af
de adspurgtes vedkommende simpel timing.
Men 37% svarede dog også, at de havde fået
arbejde efter samtaler med jobcentret - og det
er værd at glæde sig over.
René Junker