BSF INSIDE BSF INSIDE APRIL 2018 | Page 16

BSF INSIDE | APRIL KORT GODT RÅDMANDENS RUNDTUR LAKKER MOD ENDEN Noget af det første, rådmand Brian Dybro erklærede, da han overtog jobbet, var, at han ville rundt og aflægge besøg i alle kroge af forvaltningen for at møde medarbejderne på hans nye arbejdsplads. Efter en masse spændende og lærerige besøg, hvor rådmanden både er blevet mødt af spørgsmål og ny indsigt, nærmer han sig en afslutning på sin rundtur. Hans sidste besøg ligger efter planen i starten af juni. Her er det billeder fra hans besøg hos Job og Sygdom 4. SMIDT TØJET MED RÅDMANDEN Den 20. og 21. april afholder Røde Kors for fjerde år kampagnen Smid Tøjet, og her går vores rådmand forrest - og han vil gerne have dig med! Målet med kampagnen er dels at sætte fokus på Røde Kors’ arbejde, dels at få indsamlet en masse tøj, som kan sælges i Røde Kors’ butikker. Pengene derfra skal gå til blandt andet foreningens arbejde med udsatte og ensomme. Brian Dybro donerer selv noget af sit tøj, og han vil gerne have dig med. Gå klædeskabet derhjemme igennem og tag det tøj, du ikke længere bruger, med på arbejde. Så samler vi det hele sammen i kælderen og afleverer det til Røde Kors fredag d. 20. april. Nærmere info om det praktiske kommer på Medarbejderportalen. 16