Brochurer og foldere | Page 3

Gennem kostskolelivet har eleverne de ideelle rammer til at afprøve og udvikle deres evner i forhold til deres fremtidige bosituation. For mange af vores elever er det første gang, de bor hjemmefra. Her får de mulighed for at tage ansvar for eget liv og øve sig på at få en almindelig hverdag til at fungere. Vi giver plads til at prøve sig frem, reflektere og modnes til en fremtidig tilværelse på egne ben. Alt dette i tæt samarbejde med forældre og andet netværk. Vores miljø er kendetegnet ved accept af forskelligheder, gode kammeratskaber og engagement i skolens liv. På STU Brangstrup får de unge rig lejlighed til at prøve kræfter med en lang række fritidsaktiviteter, der kan inspirere til en indholdsrig dagligdag og ikke mindst give troen på egen formåen.