ArbejdsmiljøNET 1 2017 | Page 10

TEMA | Højt arbejdspres tid til kerneopgaven . Bl . a . ved at ændre på arbejdsgangene og understøtte med IT og ny teknologi , fortæller Lone Kaiser . Det er sygehusets generelle strategi .
TRIOERNE ER NØGLEN På arbejdsmiljøområdet er øjnene rettet mod de centrale , såkaldte ” trioer ” på de enkelte afsnit – leder , arbejdsmiljøog tillidsrepræsentant . Trioerne er nøglen til bedre arbejdsmiljø :
- Vi lægger det meget over til arbejdsmiljøgrupperne i de enkelte afsnit selv at lave en indsats , forklarer Kirsten Hansen . - Vi har udbudt kurser for trioen om , når vilkårene for kerneopgaven ændrer sig , oplyser Lone Kaiser . Kurserne giver dem metoder at arbejde videre med i afsnittene .
- Den anden streng , vi arbejder med , er at have fokus på stress . Vi har lavet retningslinjer og en kampagne , og vi har givet trioen redskaber til at arbejde med forebyggelse og håndtering af stress . Vores intention er også her at gøre det forholdsvis nemt for trioen at arbejde videre på egen hånd i afsnittet , fortæller Lone Kaiser .
FRA PRES TIL MOTIVATION Oven i alt det andet står en flytning til det nye supersygehus på markerne ved Skejby for døren . Det lægger ekstra pres på især funktionslederne , bemærker Lone Kaiser . Afdelingssygeplejersker , ledende lægesekretærer og bioanalytikere samt overlæger . De skal både få hverdagen til at fungere og stå for flytningen . En række af korte kurser er linet op til dem . Kurserne skal bl . a . hjælpe dem til at finde motivationen .
- Vi prøver at få dem til at fokusere på deres eget arbejdsliv . Hvad giver mig energi , og hvad dræner mig . Få dem til at undgå at skære det arbejde væk , der giver dem energi og finde andre til at lave det , der dræner dem . Det kan eksempelvis være vagtplanlægning . Det kunne jo være , der fandtes en anden , der var bedre til det , siger Lone Kaiser . Kurserne handler om planlægning og struktur , coping i en verden med krydspres , den svære samtale osv . Man kan tage kurserne enkeltdags eller samlet . Det er fleksibelt .
AT HJÆLPE HINANDEN Alt i alt er arbejdsmiljøindsatsen over for højt arbejdspres , hvor den skal være , mener Kirsten Hansen : - Jeg tænker , vi har de tilbud , vi skal have . For de enkelte medarbejdere kører der kurser i mindfulness . Bliver man ramt af stress eller symptomer , kan man få kurser og samtaler hos Arbejdsmedicinsk Klinik .
Og så er det ellers ude i afsnittene , at det travle arbejdsliv skal lægges i rammer , der er til at leve med . - Vi kan hjælpe hinanden , anfører Kirsten Hansen . - Som arbejdsmiljørepræsentanter kan vi hjælpe kolleger i afdelingerne , hvis vi kan se , det er for meget , og sige : Ved du hvad , det her går ikke mere . Nu må du gå til din leder . Man kan også prøve at lave en apv på det . Gå i dybden og beskrive , hvad der belaster , forklarer hun .
– Flere resurser ville være dejligt , men det tror jeg ikke , vi får , siger Kirsten Hansen .
- Jeg tror , vi skal gå en anden vej og beskrive , hvad det gør ved os , at vi ikke kan yde den hjælp og pleje , som vi kan se patienterne har behov for , bemærker hun . n
10