AIA-Tranbjerg Klubbladet Februar 2017 | Page 8

Send en email til Jesper Mohrsen: mohrsen @ youmail. dk

Tilmeldingen til årets minifodboldskole er åben

Vanen tro afholder AIA-Tranbjerg i år den årlige” Minifodboldskole” for klubbens yngste boldspillere, og tilmeldingen hertil er netop skudt i gang.
Af Casper Holm
” Minifodboldskolen” er efterhånden blevet en fast tradition i AIA Tranbjerg, og til sommer afholdes arrangementet således for tredje år i streg i dets nuværende format. I år løber det hele af stablen fra den 9.-11. juni med en pris på 495 kroner. Ud over en masse god træning og en super weekend får spillerne for det beløb også en fed trøje, et par lækre shorts og en fodbold med hjem i tasken.
Ligesom sidste år vil der på dette års minifodboldskole være fokus på leg og læring, og børnene kan derfor se frem til en meget komprimeret weekend, hvor der både bliver plads til at have det sjovt og samtidig lære en masse om fodboldspillet.
Helt konkret kommer det til foregå ved, at de unge fodboldspillere i selskab med en af deres forældre eller bedsteforældre skal lave en masse forskellige øvelser, hvor indersideafleveringer, indkast og hovedstød er nogle af tingene i fokus. Og spørger man en af arrangørerne bag arrangementet, kan børnene godt begynde at glæde sig.
- Minifodboldskolen er et rigtig godt koncept, hvor det først og fremmest handler om, at vi skal hygge os med hinanden og lære en masse nye ting. De forrige år har vi været omkring 90 deltagere, og det har været mit indtryk, at børnene har haft en rigtig god weekend. Det vil vi gerne fortsætte med, og det er naturligvis også derfor, at vi igen i år gerne vil invitere alle børnene til endnu en omgang” Minifodboldskole,” fortæller Jesper Mohrsen.
Tilmeldingen til årets minifodboldskole er åben, og du kan tilmelde dit barn ved at sende en mail til Jesper Mohrsen på mohrsen @ youmail. dk.

Tilmeld dit barn til årets minifodboldskole

Send en email til Jesper Mohrsen: mohrsen @ youmail. dk

8