Odder Gymnasium inviterer til orienteringsdag
Skal du starte på en ungdomsuddannelse, men er du i tvivl om, hvordan det hele fungerer og hvilken skole du skal vælge? Så mød op til Odder Gymnasiums orienteringsdag, hvor du vil blive meget klogere på mange af de spørgsmål, du formentlig brænder inde med.
Af Casper Holm
Nogle gange kan det være svært at vælge, hvilken vej man skal gå i livet. Det gælder mange ting, men det gælder især, når man skal rykke sig fra et sted til et andet. For mange synes det derfor angstprovokerende at skulle skifte de trygge rammer i folkeskolen ud med en tilværelse på en handelsskole eller gymnasium.
I den forbindelse kan spørgsmålene være mange, og det vil Odder Gymnasium gerne prøve at imødekomme ved at invitere dig til en orienteringsdag, hvor kyndige folk fra skolen vil præsentere dig for, hvad en gymnasial uddannelse indebærer, og hvorfor du netop skal vælge Odder Gymnasium som dit næste step.
Orienteringsdagen løber af stablen lørdag den 28. januar fra kl. 13.00-15.00, og du er hermed inviteret.
DU ER INVITERET TIL ORIENTERINGSDAG LØRDAG D. 28. JANUAR 2017 KL. 13.00-15.00
12