AIA-Tranbjerg Klubbladet December | Page 14

Verona Cup var en god oplevelse for U16 pigerne Somme tider kan det være godt at drage ud i verden og få nogle nye indtryk, og det er lige præcis, hvad AIA-Tranbjergs U16-piger gjorde for nylig, da de deltog i en stor fodboldturnering i Italien. Der var derfor rigeligt at give sig til på Bella Italia, så pigerne kedede sig aldrig, og der var rig mulighed for hyggeligt samvær med hinanden og mange af de andre hold, da størstedelen af turneringens deltagere var indkvarteret på campingpladsen. Af Casper Holm AIA-Tranbjergs U16-piger fik en på opleveren tidligere på efteråret, da holdet deltog i et stort fodboldstævne i Verona med deltagelse af både danske såvel som udenlandske hold. Selve turen derned blev klaret i bus, men denne tur blev gjort noget besværlig på grund af en trafikulykke i Tyskland, som bevirkede, at pigerne i et langt stykke tid sneglede sig afsted i en 17 kilometer lang kø. Efter en noget længere tur end beregnet kom pigerne og cheftræner Lindy Nielsen dog frem, og de blev indkvarteret på Campingpladsen Bella Italia, der er kendt som stedet, hvor rigtig mange danskere hvert år afholder deres sommerferie. Og det er bestemt ikke uden grund, da campingpladsen havde alt, hvad man kunne ønske sig i forhold til aktiviteter og komfortable omgivelser. 14 Hvor selve turen var præget af et godt kammeratskab og hyggelige stunder, haltede de sportslige resultater dog en lille smule. Forud for turen var U16-pigerne nemlig i voldsomme skadesproblemer, som gjorde, at de til tider kæmpede med at kunne finde alle 11 mand til startopstillingen, men det skulle ikke sætte en stopper for deltagelsen. I første kamp mod Østbirk blev det til et uafgjort 1-1-resultat i en kamp, som pigerne ifølge Lindy Nielsen burde have vundet. De tre næste kampe bød desværre ikke på point for U16-mandskabet, som tabte 1-3, 0-2 og 1-2 til henholdsvis Skjold Sæby, Randers Freja og Team Østsjælland. Den magre pointhøst til trods havde pigerne en rigtig god oplevelse til Verona Cup, og Lindy Nielsen er da heller ikke bleg for at kalde turen en stor succes. - Vi havde en rigtig god tur til Italien. Spillerne kæmpede som altid, og når vi tager i betragtning, at vi havde så mange skader, som vi havde, kunne vi ikke have gjort det meget bedre, skriver Lindy Nielsen på AIA-Tranbjergs hjemmeside og sender et stor tak afsted til alle, der har været med til at gøre turen mulig. At vi fik en god tur kan vi takke forældre og spillerne for, da de havde udført et stort stykke arbejde inden turen for at tjene penge til holdet. Desuden hjalp Old-Boys, Fodboldens Venner samt mange sponsorer med penge til holdet, så der var var nok at tage af. Det skal I have tak for” skriver Lindy Nielsen afslutningsvist.