AIA-Tranbjerg Klubbladet April 2016 | Page 8

Årets standerhejsning var en succes Hos AIA-Tranbjerg Fodbold hjælper man hinanden med at gøre fodboldmål og baner klar til den nye sæson. Af Casper Holm Fodboldbanerne og målene på AIATranbjergs træningsanlæg er blevet gjort klar til forårets kampe af klubbens trænere og ledere ved den årlige standerhejsning, som blev afholdt 2. april. Dagen blev startet kl. 9.00 om morgenen med en let omgang morgenmad, og herefter gik de fremmødte trænere og ledere ud på anlægget og fik klaret dagens gøremål. Efter arbejdet blev der serveret sandwich, øl og vand som tak for hjælpen og den flotte indsats. Det betyder, at AIA-Tranbjergs baner endnu engang står klar med streger, nye net og ikke mindst rene skilte, 8 ligesom der også blev tid til en smule tøjvask. Og spørger man Erik Lagdefoged, der sidder i baneudvalget, og som desuden er den ansvarlige for den årlige standerhejsning, er han glad for, at så mange mødte op og ville hjælpe. Vi er en virkelig privilegeret klub, synes jeg. Der er rigtig mange mennesker, som gerne vil hjælpe til, og derfor skal der også lyde en stor tak til alle, der har hjulpet med at gøre fodboldbanerne klar til sæsonen. Jeg kan ikke klare det selv, og det er derfor super dejligt, at så mange mødte op, når der er brug for det,” fortæller Erik Lagdefoged. Da AIAs baner stadigvæk er en smule bløde oven på de sidste ugers regn, opfordrer Erik Lagdefoged dog til, at spillere og trænere tænker sig en smule om, når banerne skal benyttes. Af den grund ser han og resten af baneudvalget gerne, at målene flyttes ud af målfelterne ved træning.