borgere. Hun er kendt blandt mange, og
de ved, at hun vil dem det godt. At hun
er der for at hjælpe. Derfor føler hun sig
også sjældent utryg - fordi de allesammen
er på samme side.
“Selvom folk oftest er venlige, er det
vigtigt aldrig at tage parti med nogen.
Det er et hårdt miljø på gaden, her er
meget vold folk imellem, og magtbalancerne
ændrer sig hele tiden. Derfor
er det bedst, at vi er objektive,” siger
Lisbeth.
Lisbeths arbejde som gadesygeplejerske
har ændret hendes måde at kigge
på byen på. Hvor mange er optagede af
butikkernes glittede udstillingsvinduer,
kigger hun i stedet efter udsatte borgere.
Hver gang hun møder nogen, noterer
hun det på sin blok. Både dem hun kender,
men også dem, hun møder for første
gang. Samtidig lægger Lisbeth også
mærke til fraværet. Som fører hun fravær
over eleverne i en skoleklasse. Hun
kender mange af de udsatte borgeres
vaner, og noterer sig, hvis de ikke er, hvor
de plejer. Foran Magasin plejer Steen, der
elsker hunde, at sidde. En vagt, der for
tiden går rundt i området har hunde
med. Derfor er Steen der også tit. Men i
dag er han væk. Foran Banegården står
Van. En Hus Forbi-sælger, der altid står
der fra 10-14 på alle hverdage. En lille plet
af vane og tryghed midt i et landskab,
hvor man ikke kan vide sig sikker på
meget andet end usikkerheden. Lisbeth
hilser på Van, der fortæller, at i dag er en
god salgsdag, fordi det nye Hus Forbi lige
er udkommet.
”VI SKAL HELE TIDEN VÆRE KLAR TIL AT LÆGGE NYE
PLANER. NÅR VI MØDER KLOKKEN OTTE, KAN VI STAR-
TE MED PLAN A, MENS VI MÅSKE ALLEREDE HAR RAMT
PLAN G, NÅR KLOKKEN BLIVER 11.”
Thomas, sygeplejerske ved Aarhus Gadeteam
EN LILLE FORSKEL HVER DAG
I Sydhavnen møder vi en kvinde, som Lisbeth
kender godt. De taler om kvindens
børn, om datterens voldelige forhold, og
Lisbeth kender allerede størstedelen af
historien. Alligevel tager hun sig tid til at
lytte og give et knus.
“Det handler hele tiden om relationer.
Hun skal vide, at jeg er til at stole på, og
så kan jeg godt få lov at hjælpe hende,
når det er nødvendigt,” siger Lisbeth.
Det er næsten middagstid, og alle
byens lyde er vendt tilbage. Midtbyen
ligner sig selv, men alligevel har den
ændret sig. Tanken falder på Steen, der
elsker hunde, hvor han mon er blevet af.
Mon han kommer tilbage igen?
Gaderne er igen fyldt med mennesker,
og Lisbeth er blot en af mange. For størstedelen
af aarhusianerne falder hun ind
i mængden, og man tænker ikke over
hendes skilt, der siger ‘Gadeteam’, når
man passerer hende. Måske fordi mange
ikke ved, hvad det dækker over. Men de
udsatte ser hende altid. For dem gør hun
og Thomas en lille forskel hver dag.
Navnene på de udsatte borgere er
fiktive. Deres rigtige navne er kendt
af redaktionen.
28