Aarhus Panorama // september // 2020 | Page 28

borgere. Hun er kendt blandt mange, og de ved, at hun vil dem det godt. At hun er der for at hjælpe. Derfor føler hun sig også sjældent utryg - fordi de allesammen er på samme side. “Selvom folk oftest er venlige, er det vigtigt aldrig at tage parti med nogen. Det er et hårdt miljø på gaden, her er meget vold folk imellem, og magtbalancerne ændrer sig hele tiden. Derfor er det bedst, at vi er objektive,” siger Lisbeth. Lisbeths arbejde som gadesygeplejerske har ændret hendes måde at kigge på byen på. Hvor mange er optagede af butikkernes glittede udstillingsvinduer, kigger hun i stedet efter udsatte borgere. Hver gang hun møder nogen, noterer hun det på sin blok. Både dem hun kender, men også dem, hun møder for første gang. Samtidig lægger Lisbeth også mærke til fraværet. Som fører hun fravær over eleverne i en skoleklasse. Hun kender mange af de udsatte borgeres vaner, og noterer sig, hvis de ikke er, hvor de plejer. Foran Magasin plejer Steen, der elsker hunde, at sidde. En vagt, der for tiden går rundt i området har hunde med. Derfor er Steen der også tit. Men i dag er han væk. Foran Banegården står Van. En Hus Forbi-sælger, der altid står der fra 10-14 på alle hverdage. En lille plet af vane og tryghed midt i et landskab, hvor man ikke kan vide sig sikker på meget andet end usikkerheden. Lisbeth hilser på Van, der fortæller, at i dag er en god salgsdag, fordi det nye Hus Forbi lige er udkommet. ”VI SKAL HELE TIDEN VÆRE KLAR TIL AT LÆGGE NYE PLANER. NÅR VI MØDER KLOKKEN OTTE, KAN VI STAR- TE MED PLAN A, MENS VI MÅSKE ALLEREDE HAR RAMT PLAN G, NÅR KLOKKEN BLIVER 11.” Thomas, sygeplejerske ved Aarhus Gadeteam EN LILLE FORSKEL HVER DAG I Sydhavnen møder vi en kvinde, som Lisbeth kender godt. De taler om kvindens børn, om datterens voldelige forhold, og Lisbeth kender allerede størstedelen af historien. Alligevel tager hun sig tid til at lytte og give et knus. “Det handler hele tiden om relationer. Hun skal vide, at jeg er til at stole på, og så kan jeg godt få lov at hjælpe hende, når det er nødvendigt,” siger Lisbeth. Det er næsten middagstid, og alle byens lyde er vendt tilbage. Midtbyen ligner sig selv, men alligevel har den ændret sig. Tanken falder på Steen, der elsker hunde, hvor han mon er blevet af. Mon han kommer tilbage igen? Gaderne er igen fyldt med mennesker, og Lisbeth er blot en af mange. For størstedelen af aarhusianerne falder hun ind i mængden, og man tænker ikke over hendes skilt, der siger ‘Gadeteam’, når man passerer hende. Måske fordi mange ikke ved, hvad det dækker over. Men de udsatte ser hende altid. For dem gør hun og Thomas en lille forskel hver dag. Navnene på de udsatte borgere er fiktive. Deres rigtige navne er kendt af redaktionen. 28