Aarhus Panorama // september // 2020 | Page 20

“ Jeg er ikke engang sikker på, at jeg ville være god til at være professionel, for jeg kan virkelig godt lide at have noget ved siden af, så det hele ikke kun går op i træning. “Jeg har igennem en årrække fået sponsoreret kontaktlinser, og det sparer mig da alligevel for 300 kr. om måneden,” siger hun med et skævt smil. Samtidig er udstyret til Mountainbike Orientering dyrt. Ifølge Søgaard koster en god, konkurrencedygtig cykel til MTBO fra 50.000 kr. og opefter. Hendes egen koster 55.000 kr. og derudover kommer omkostningerne ved reparation og service oveni. Selvom man er femdobbelt Danmarksmester og har vundet medaljer ved enten EM eller VM hvert år siden 2013, tjener man i MTBO-sporten sine penge ved et normalt arbejde. For Camilla Søgaard har det taget form som et 8-16 job på Idrætshøjskolen i Aarhus. Her bruger hun sin kandidat i Sport Science og hendes praktiske erfaring fra MTBO som underviser i faget ‘Outdoor’, der kan være alt fra kajak til orienteringsløb. Træningen til MTBO tager I gennemsnit 15 timer om ugen, fortæller hun. Hvor verdenseliten i for eksempel tennis eller fodbold har deres sport som fuldtidsbeskæftigelse, skal man som Mountainbike Orientering-atlet finde tid til træningen uden om ens arbejde. Og det passer faktisk fint, siger Camilla Søgaard. “Jeg er ikke engang sikker på, at jeg ville være god til at være professionel, for jeg kan virkelig godt lide at have noget ved siden af, så det hele ikke kun går op i træning,” forklarer hun. I modsætning til den mere genkendelige form for cykelsport som landevejscykling med årlige løb som Tour de France, er MTBO en nichesport med meget få udøvere. “Herhjemme kender vi allesammen hinanden. Når vi kører DM i Danmark er vi typisk 300 deltagere i alt. Og det er på tværs af aldersgrupperne fra 10 år til 90,” fortæller hun. Det lille felt af udøvere betyder også, at man hurtigt kommer til at kende hinanden på tværs af landegrænser. “Selvom vi konkurrerer mod hinanden, ser vi alle sammen frem til bare at mødes til løbene og have det sjovt sammen med det, vi elsker at lave,” siger hun. FART OVER FELTET • I 2017 kørte 56-årige Eric Barrone fra Frankrig 268 km/t ned ad en skiløjpe, hvilket var en ny verdensrekord. • Camilla Søgaards egen rekord er 80 km/t på en landevejscykel. • I 2015 cyklede australske Adrian Elhull 1004 km på sin mountainbike i løbet af præcis 48 timer og satte dermed ny verdensrekord. Kilde: diymountainbike.com, Camilla Søgaard “Når du banker derudaf, og pulsen er på 200, skal du stadigvæk holde hovedet koldt og navigere ved hjælp af et kort. Man siger jo, at MTBO er motion for både hjerte og hjerne,” siger Camilla Søgaard. IKKE FOR PENGENES SKYLD Når man dyrker MTBO, gør man det ikke for pengenes skyld. For der er ikke nogle penge i en sport, der først blev vist på dansk TV i 2019, hvor der blev afholdt VM i Viborg. Camilla Søgaard får via MTBOlandsholdet betalt omkostningerne til løb i udlandet, men ellers er der ikke meget glamour over tilværelsen som verdensmester. Og dog. ALLE ØJNE PÅ GULDET Næste gang Camilla Søgaard skal mødes med ryttere fra hele verden bliver i oktober, hvor verdensmesterskabet bliver afholdt i Portugal. Ambitionen er klar. “Min drøm er at blive verdensmester igen. Det var meget, meget skuffende ikke at vinde på hjemmebane sidste gang, så nu er fokus på guld i Portugal,” fortæller hun. Samtidig håber hun på, at det kan være med til at bringe mere opmærksomhed til sporten. “Nu blev orienteringsløb vist på dansk tv med kommentatorer på sidste år, så det er da helt klart et skridt i den rigtige retning,” siger hun. 20