Aarhus Panorama // september // 2020 | Page 18

“ Jeg har igennem en årrække fået sponsoreret kontaktlinser, og det sparer mig da alligevel for 300 kr. om måneden. hovedet. På en træningslejr med juniorlandsholdet for orienteringsløb var der tilfældigvis nogle drenge på landsholdet, som ville ud at cykle mountainbike. Søgaard kom med på turen, der blev hendes første tur på en mountainbike. “Og så kørte jeg fandme fra dem. Dér indså jeg, at jeg egentlig havde godt styr på det der med at køre på mountainbike,” siger hun. Det blev startskuddet til hendes karriere på mountainbiken, og to år efter turen på træningslejren indtog hun podiet til EM i MTBO med en sølvmedalje. HELT HEN I SKOVEN I Aarhus er Marselisborgskovene det absolut mest populære sted at mountainbike, og hvert år boltrer titusindvis af aarhusianere sig på de i alt 25 km spor, man kan køre på. Er man frisk på en tur i det grønne kan man udover Marselisborgskovene køre mountainbike i blandt andet Hasle Bakker ved Brabrand samt på MTB-sporet i Hinnerup. For Camilla Søgaard er de mange timer på jernhesten både en nødvendig træning og en oplevelse. “Det giver afveksling fra hverdagen at komme ud i naturen og bare blive blæst igennem,” fortæller hun. De mange timers MTBO-træning forbedrer både fysikken og øger hendes mentale skarphed, siger hun. 18