HVORDAN SKAL
VI BO I FREMTIDEN?
Verden står over for en
enorm klimaudfordring, og
ifølge en FN-rapport fra 2017
står fremstilling og transport
af byggematerialer sammen
med nedrivning og affaldshåndtering
fra byggeri for 11
procent af den samlede CO2-
udledning skabt af energiproduktion.
Derfor er der
også behov for at finde nye
grønnere løsninger inden
for byggeriet. Det fortæller
Harpa Birgisdottir, der er
seniorforsker ved BUILD –
Institut for Byggeri, By og
Miljø på Aalborg Universitet.
”Lige nu overskrider vi
klart de CO2-budgetter, vi
kan regne os frem til, hvis vi
skal holde os til Paris-aftalen
og holde os under 1.5 grads
temperaturstigning. Så
fremtidens byer og byggerier
bør fokusere på at reducere
sit CO2-aftryk, selvom
det hele er et stort regnskab
med mange andre faktorer.”
”Skal vi reducere udledningen
fra byggeriet er der
flere håndtag, der skal drejes
på. Én ting er bio-baserede
materialer som træ, men der
skal også genbruges flere
materialer og generelt være
en større nøjsomhed i forhold
til materialer, så mindre
går til spilde.”
”Endeligt giver det mening
at lave bygningerne
mere effektive. I Danmark er
vi nogle af dem i verden, der
har flest kvadratmeter bolig
per person. Laves der for eksempel
flere fællesområder,
kan boligerne i sig selv blive
mindre og dermed mere
energieffektive.”
og Nyes bæredygtige profil, der var med til at sende dem nord
for Aarhus.
”Vi kiggede faktisk også på huse i andelsfællesskabet i Hjortshøj,
da vi skulle flytte sammen, men vi ville gerne bo til leje. Så
vi flyttede til Nye fordi, dét kunne lade sig gøre, og på grund af
visionen om bæredygtighed og fællesskabstanken,” forklarer
Lisbeth Grønborg.
I Nye viser bæredygtigheden sig på adskillige måder. Naturen
bliver lukket ind i byen. Det skal være muligt at have græssende
køer og hønsegårde på fællesarealerne. Alle skal kunne bo her,
og for at det ikke bliver ejerboliger ét sted og lejeboliger ét andet,
har Tækker Group lagt planer for, hvordan de to typer boliger
skal blandes, også når der senere flytter folk ind i etagebyggerier.
Og selvom beton er uundgåeligt, når rammerne skal skabes for
20.000 indbyggere, tænkes der også i bæredygtige alternativer,
uden at byen skal blive et testlaboratorium for bæredygtige
løsninger.
”En dagligvarebutik er et af de vigtigste
parametre for tilflyttere. Men før dagligvarekæderne
vil etablere sig i en by, skal der være
langt flere beboere, og det kunne vi ikke
vente på. Så vi har åbnet Nyma selv.”
- Peter Boe Hauggard-Nielsen om beslutningen
om at åbne en forretning i Nye så tidligt
”Vi bygger ikke halmhuse og eksperimenterer med bæredygtighed
på den måde, men vi prioriterer for eksempel at bygge en
stor del træhuse, som er mere bæredygtige. Endeligt gør vi også
en dyd ud af at genanvende så mange materialer som muligt. Vi
laver byggelegepladser, og bygger enten selv ting ud af overskudsmaterialer
eller giver det videre til andre, der kan bygge
med det,” forklarer Peter Boe Hauggard-Nielsen.
Nye bliver også det første sted i landet, hvor regnvand fra
byens tage, veje og grønne områder bliver benyttet til toiletskyl
og tøjvask, efter det har været en tur gennem det renseværk, som
Tækker Group sammen med Aarhus Vand, nu er ved at bygge.
Det kan reducere forbruget af drikkevand med op til 40 procent.
14