Det synes hun stadig er svært, og hvis
man spørger Nadia Nadim om, hvordan
hun håndterer det, så børster hun noget
imaginært væk fra skulderen med sin
hånd.
”Jeg er stærk nok til at kunne brush it
off, men jeg konfronterer folk med det,
når de gør det foran mig.”
FØLELSERNE FYLDER UNDER
OVERFLADEN
Det er ifølge den rebelske angriber ikke
altid noget direkte. Det gør det også
svært at konfrontere, specielt når man er
Nadia Nadim, der foretrækker direkte og
ligetil udsagn. Det er mest under overfladen,
og det er svært at forklare det til et
menneske, der ikke selv har oplevet det,
fortæller hun. Selvom Nadia Nadim ikke
mener, at Danmark er lige så ekstrem
som USA, kan vi godt lære noget af dem
derovre, hvor samtalen om forskelsbehandling
i langt højere grad tages op.
”Jeg skal arbejde tre gange hårdere
for at kunne opnå noget, end hvis jeg
havde blondt hår og blå øjne,” fortæller
Nadia Nadim og uddyber: ”De mennesker,
der ikke har sat sig ind i det, føler, at
det er et attack. Men det er det ikke.”
Da hun sagde det til landstræner
Lars Søndergaard, blev hun mødt med
skepsis.
”Arg, Nadia. Nu er du vist for følsom,”
husker hun. Det argument passede nu
ikke til Nadia Nadim. ”Jeg var sådan:
Bitch please, jeg er ikke følsom.”
Det er en af de ting, Nadia Nadim har
svært ved at forklare. Men efter at have
oplevet de samme ting i 32 år, synes hun,
at det er godt, hvis danskere begynder
at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor det
egentlig sker.
Nadia Nadim har oplevet det igennem
hele sit liv. Også i fodbold. I Danmark bliver
hun set som en outsider, og selvom
spillerne er rigtig søde, og der aldrig har
været noget face-to-face, så kan den
brunglødede angriber altid mærke det
systematisk under overfladen. Men det
er ikke fordi den rebelske angriber bruger
tårer på det.
”Jeg ved, det er sådan mit liv er, og det
er de kort, jeg har på hånden.”
FRA KERNEFAMILIEN I KABUL TIL
REBELSK FODBOLD I RANDERS
Nadia Nadims liv indeholder flere modsætninger.
Hun husker sin barndom som
god og tryg, men det er en helt andet
verden, end den familien oplever under
den afghanske borgerkrig. Deres hverdag
bliver gradvist fyldt med mere kaos,
og da faderen, Rabena, bliver henrettet
af Taleban, krakelerer deres fundament.
Talebans regler gør det umuligt for de
fem søstre at komme i skole eller bare
færdes udenfor i sikkerhed. Efter et par
år begynder Nadia Nadims mor i stilhed
at sælge ud af ejendomme, smykker og
biler. I al hemmelighed får hun skrabbet
sammen til en rejse, der vil ændre familiens
liv for altid.
”Det skulle være low-key. Vi blev kørt til
Pakistan, og derfra fløj vi med falske pas
til Italien,” fortæller angriberen: ”Og så
endte vi i Randers.”
Det er en tid, som Nadia Nadim føler
er surrealistisk, men samtidig kan huske
alt. Hun fortæller, at det har været med
til at gøre hende til den, hun er i dag.
”Jeg føler altid, der er små kampe,
der eksisterer i en. Både på og udenfor
banen.”
NADIA NADIM
• Født den 2. januar 1988
i Afghanistan.
• Har blandt andet spillet i IK
Skovbakken, Fortuna Hjørring,
Portland Thorns FC,
Manchester City.
• Spiller nu i Paris Saint-
Germain.
• Har scoret 33 mål for det danske
landshold på 93 kampe
(august 2020).
• Kåret til ’Årets Dansker’ 2017
af Berlingske.
• Kåret til ’Årets Forbillede’ 2017
af DR Sport.
• Mangler et semester på
medicinstudiet på Aarhus
Universitet.
40