Aarhus Panorama // september // 2018 | Page 64

13:22 : REGNSKAB OG MARKEDSFØRING
Efter de første klienter har været på besøg , fortsætter Bettina Thomsen arbejde ufortrødent . Selvom clairvoyance for det meste handler om det spirituelle , er der også mange andre opgaver , som skal klares i løbet af en almindelig arbejdsdag . For samtidig med , at det er en levevis , er det også en forretning . Derfor må Bettina Thomsen stå for alt fra regnskab til markedsføring .
” Meget af dagen går rent faktisk med at håndtere både virksomhedens regnskab , marketing og udbredelse af mit brand . Nogle gange kan der gå en hel dag med det – især når man driver hele virksomheden alene .”
Hun sætter sig ved skrivebordet og ser regnearkene igennem . Dernæst tjekker hun sin hjemmeside igennem og redigerer lidt her og der . Hun fortæller , at eftersom den clairvoyante verden er relativt lille , kan det være svært at markedsføre sig selv .
” Meget ofte handler det om at være kendt . Hvis man eksempelvis har været i branchen i mange år , lærer man jo mange at kende . Og har man været i fjernsynet , som en del clairvoyante har været , er man også i folks bevidsthed .” Hun ønsker dog , at flere vil prøve kræfter med det åndelige – og er åbne over for , at der er mere mellem himmel og jord , end man går og tror . For det er ikke en lukket verden , der kun er til for nogle få mennesker . Det er rent faktisk alle og enhver , der er velkomne hos hende .
” Typisk er det helt almindelige folk , som søger en clairvoyant . Men det er meget forskelligt , hvem der kommer på besøg . Mest af alt er det kvinder , og det er branchen også kendt for . Om mænd bare er lidt sværere at overbevise om , at der er et liv efter døden , kan jeg ikke sige noget om .”
16:00 : KURSUS I LYSETS HUS Efter at have klaret regnskab er det tid til at bevæge sig videre fra hjemmet i Egå til Lysets Hus i Aarhus Centrum . Det er her , Bettina Thomsen ugentligt afholder kurser for folk , som er interesseret i at lære mere om den åndelige verden .
Hun fortæller , at hun ofte får spørgsmålet , om de spirituelle evner er nogle , man er født med . Til det svarer hun , at vi alle er født med evnen . Det er blot et spørgsmål om at være åben for det og så træne . For alle og enhver kan komme i kontakt med den åndelige verden , hvis de blot har troen og viljen .
” Jeg plejer at sige , at alle har mulighed for at bruge sine evner . Men det er kun dem , der virkelig bruger tid på at udvikle sig , der bliver i stand til at få kontakten . Det kræver disciplin , og samtidig skal man pille janteloven af sig . Man skal bruge sin intuition og stole på de følelser , man får .” I Lysets Hus gør Bettina Thomsen igen klar til besøgende . Hun tænder stearinlys og sætter beroligende musik til at spille i højtalerne , mens deltagerne dumper ind ad døren . De placerer sig i stolene , som er sat op i en cirkel under lysekronerne .
For enden af cirklen er der en tavle , hvor Bettina Thomsen skriver på . Dagens emne er aura , og hvordan man kan benytte sine sanser til at tyde kontakten til den åndelige verden .
At mange er skeptiske over for clairvoyance , og om det nu er virkeligt det hele , kuer ikke Bettina Thomsen . Hun ved , hvad hun tror på , og på samme tid vil hun ikke presse troen ned over hovedet på andre .
” Jeg tager det roligt i forhold til den skepsis , som folk har . For jeg oplever da også rigtig mange , som bliver lidt ’ a-ha ’, når jeg fortæller dem , hvad jeg arbejder med . Men selvom de måske ikke tror på det , er de alligevel overbevist om , at der er mere mellem himmel og jord .”
64