Aarhus Panorama // september // 2018 | Page 58

LIITEGUARD
CHRISTOPHER GEERTSEN

FODBOLD I BENENE OG IVÆRKSÆTTER I HJERTET

LIITEGUARD

• Liiteguard startede i juli 2017 og sælger sportsudstyr primært til atleter og seriøse sportsudøvere .
• Har 12 på det danske fodboldherrelandshold , som bruger deres produkter og 129 på den udenlandske fodboldscene .
For 25-årige Christopher Geertsen blev det en skade i knæet , der satte gang i et karriereskift efter fire år som professionel fodboldspiller . En historie , der for de fleste lyder som et ulykkeligt vendepunkt , men for Christopher Geertsen viste sig at være det helt rigtige . Livet som iværksætter passer ham perfekt , og med sin interesse i sportsverdenen har han med sportsbrandet Liiteguard fundet den perfekte balance mellem sporten og iværksætteriet .
Jeg har spillet fodbold hele mit liv . Jeg blev skadet og tog under genoptræningen en uddannelse gennem Study for Players til markedsføringsøkonom og en HD på Aarhus BBS . Nogle mener , at det er virkelig snobbet at sige , men jeg er faktisk glad for , at jeg blev skadet i sin tid . Jeg har indset nu , at fodboldverdenen i virkeligheden ikke var noget for mig . Stod jeg med muligheden og kunne vælge begge verdener lige nu , så valgte jeg at være iværksætter .
LiiteGuard startede med udgangspunktet i , at jeg som professionel fodboldspiller blev skadet . Jeg tog kontakt til sportslægen , Nicklas Falkesgaard Pedersen , som er co-founder i virksomheden sammen med mig . Han behandlede mit knæ og erklærede mig faktisk fodboldinvalid . Jeg begyndte til genoptræning hos ham , og undervejs snakkede vi meget om , hvilke problemer der generelt er inden for sports- og fodboldverdenen . Der er især rigtig mange problemer med skader i underbenet . Mens jeg studerede , lavede jeg en markedsanalyse på de problemer , og vi tænkte over , hvad man kunne lave af produkter , der kunne afhjælpe det . Vi kom så på den her strømpe og benskinne , som har en masse funktioner , som skal være med til at optimere spillernes præstationer og afhjælpe problemerne .
Da vi udviklede produktet , vidste vi ikke , om det overhovedet ville virke , men vi har fået mange tilbagemeldinger på , at det har hjulpet på det ene og det andet . Jeg havde faktisk en ung mand , der ringede til mig den anden dag og takkede nærmest grædende , fordi han havde oplevet , at hans skinnebensbetændelse , som han havde døjet med i mange år , nærmest var gået væk . Jeg blev nødt til at sige til ham , at jeg ikke kunne tage æren for det , da det aldrig har været meningen , at vi skulle kunne gøre det , men noget tyder på , at det har en effekt på mange problemer .
Min medstifter Niklas har også en fysioterapeutkæde ProTreatment , hvor vi har siddet på kontor . Men nu udvider vi med nogle flere folk , og dynamikken dernede er ikke lige så kraftig , som den er i Headstart Fashion House . Man kan mærke en iværksætterånd , som der ikke er i vores nuværende kontor på samme måde . Vi kunne godt have valgt et lukket lokale , men jeg kan mærke , når man kommer herop , at det giver noget at sidde i åbent kontor .
En af grundene til vi flytter ind er helt klart den unikke sparring . Alle arbejder jo inden for tekstil , så det kunne være fedt , hvis man kunne få gavn af hinanden og opleve forskellige måder at gøre tingene på . Hvordan de forskellige forhandler , markedsfører og producerer . Derudover er her mange fede events og ting , som man kan deltage i . Men klart sparring , dynamikken og netværket er det , som jeg ser mest frem til .
• Har indtil nu haft mest fokus på fodboldverdenen , men udvider til flere forskellige sportsgrene .
58