Aarhus Panorama // september // 2018 | Page 52

” Vi er altså ikke lige så hurtige som indendørs !” råber en af veteranerne , en kvinde i pink løbetrøje og matchende snørebånd .
” Er den nye bold for hård ?” råber en anden , da en spiller på modstanderholdet forgæves forsøger at takle en serv .
” Nej , det er Johannes ’ serv , der er hårde !”
Bolden skal røres tre gange , før den kommer over – ellers er der ikke point . Det har veteranerne indført for at skabe mere spil . Det er nemlig sjovest .
Men det er ikke den eneste gevinst ved et holdspil som volleyball . Center for Holdspil og Sundhed under Idræt og Ernæring på Københavns Universitet har lavet flere studier , der viser , at holdsport med høj intensitet to gange om ugen har stor betydning for knoglevæksten og for den generelt gode indvirkning , som motion har på ældre . Det skyldes blandt andet de stød og stræk , som holdsport med høj intensitet typisk indeholder . Veteranerne mærker da også , at motionen gør en forskel for kroppen . Langt de fleste har endda dyrket sport siden ungdommen .
Skovbakkens Veteraner har lavet en optælling , der viser , at på en almindelig tirsdag mødtes 110 af de 300 medlemmer i caféen efter idrætten . Og det skal bemærkes , at alle 300 langt fra kommer hver gang .
” Godt nok kommer vi for at dyrke motion , men frem for alt er det lattermusklen , vi træner ,” siger Steen Marcussen og griner . Johannes Hvolbøl stemmer i . ” For et år siden fik vi et nyt medlem på volleyballholdet . Jeg spurgte hende for nylig , om hun var blevet glad for at være en del af Skovbakkens Veteraner . Hun svarede : ’ det er det bedste , der nogensinde er sket for mig ’”.
” Godt nok kommer vi for at dyrke motion , men frem for alt er det lattermusklen , vi træner .”
- Steen Marcussen , medlem af Skovbakkens Veteranero
” Jeg har spillet fodbold , min kone har spillet håndbold , og så har jeg dyrket badminton med en god ven ,” fortæller Johannes Hvolbæk .
Men trods den gode effekt på helbredet er og bliver det altså det sociale ved Skovbakkens Veteraner , der får volleyspillerne til at komme igen og igen .
MEGET MERE END BOLDSPIL Anni Ryler trasker raskt ud på terrassen med vand , glas , chips og småkager . Det er frokosttid . Snakken går højt og lystigt , mens madpapir knitrer , og lugten af leverpostej breder sig . Der bliver ikke talt volley , men årets ferieplaner , køb af nyt sommerhus og sidste måneds udflugt med idrætsholdet .
” Man bliver afhængig , når man er medlem af Skovbakkens Veteraner . Af at spille volley , men også af det sociale ,” fortæller 72-årige Steen Marcussen .
I sommerhalvåret har veteranerne arrangeret det sådan , at volleyballspillet foregår på idrætsbaner på forskellige skoler og klubber , der har lukket i sommerhalvåret . Så får de det til at passe med , at en af veteranerne har et hus i nærheden .
” Normalt , når vi spiller i Velby-Risskov Hallen , så sætter vi os op i sportsklubbens café , Upstairs . Her spiser vi et stykke mad , som nogle frivillige har forberedt , og drikker en øl eller sodavand sammen ,” fortæller Steen Marcussen .
52