H
elt stille står de. Johannes
på 78, Anni på 75 og alle de
andre. I løbetights og knæ-
beskyttere under sommerens
svedende stråler, spredt ud i
en neongul rektangel på en henlagt bold-
bane i Tilst. Men man skal ikke lade sig
narre af de grå hår. For der ligger ingen
stive håndled og gangbesvær til grund for
veteranernes fastfrosne stillinger. Bang, ly-
der servskuddet, og som havde veteraner-
ne pludselig fået fjedrer under fødderne
småhopper alle 14 deltagere pludselig på
stedet, klar til at springe efter bolden. Og
dét gør de søreme også. Spillet er i gang.
EN SÆRLIG IDRÆTSFORENING
”Jeg tror ikke, der findes nogen forening,
der kan hamle op med Skovbakkens
Veteraner,” siger Johannes Hvolbøl og
smiler.
20 minutter før spillets start traver vi i
samlet flok mod banen. Veteranerne – det
vil seniorerne helst kaldes – mødes hver
onsdag klokken 09:00 hjemme ved en af
spillerne, der lægger hus til dagens mad-
pakkespisning efter volleykampen, og i
dag er det Anni Rylers tur. Men først går
turen altså mod boldbanen, og grinene
går allerede højt, mens der snakkes om
stort og småt.
Johannes Hvolbøl har spillet volley-
ball i Skovbakkens Veteraner i 10 år. Han
har altid dyrket moderat motion, og det
skulle den nye pensionisttilværelse ikke
ændre på.
”Det særlige er, at vi allesammen er
pensionister, og at vi allesammen er
interesserede i at dyrke sport. Og når vi er
færdige med at spille, er der altid en kop
te eller et frokosthold, der smører nogle
gode madder,” siger Johannes Hvolbøl og
understreger, at det sociale sammenhold
er meget stærkt i idrætsklubben.
Skovbakkens Veteraner er en selvstæn-
dig afdeling under idrætsforeningen
Skovbakken, hvor veteranerne mødes
hver tirsdag og torsdag i Vejlby-Risskov
Hallen for at dyrke sport. Der er 8 sports-
grene at vælge imellem; svømning, yoga,
petanque, badminton, gymnastik, volley-
ball, New Age-curling og bordtennis.
50