som et frø i baghovedet på Hugo Helmig . Skyldtes succesen hans efternavn – eller er det fordi , at folk virkelig godt kan lide hans musik ? At hans single blev en af de mest afspillede på radiostationerne i Tyskland blev både svaret på hans spørgsmål og det absolutte højdepunkt i hans karriere .
” Da jeg fandt ud af , ’ Please Don ’ t Lie ’ lå nummer tre på de tyske spillelister , tænkte jeg bare ’ what ?!’ Det var en ren tilfældighed – for vi havde faktisk sendt sangen til en enkelt radio , bare for at se , om nogen ville spille den nogle enkelte gange ,” fortæller Hugo Helmig .
Singlen blev afspillet mere end 24.000 gange på de tyske radiostationer , og Hugo Helmig måtte på en udmattende promotion-tour 7.000 kilometer rundt til de tyske radiostationer for at lave interviews og liveoptrædener . Men det var det hele værd , forsikrer han . For nu er han begyndt at spille både sine egne koncerter og til festivaler i Tyskland , som er verdens tredjestørste musikmarked .
” Det var også et vidnesbyrd om , at succesen ikke kom af mit navn . Dernede er der jo ingen , som ved , at jeg er Thomas Helmigs søn . Så det kan ikke være derfor , at det går så godt . Det var en forløsning for mig , for det var nok altid noget , som lå og nagede i min underbevidsthed .”
Mens de første musiknumre er strøget til tops på hitlisterne , og Hugo Helmig nu pludselig bliver genkendt på gader og stræder , er det også blevet vigtigt for den nu 20-årige musiker at have fødderne solidt plantet på jorden . For når man fra den ene dag til den anden går fra at være ukendt til at være i alles søgelys , kan man hurtigt ændre sig som person .
” Man kan vel godt føle , at det er gået for stærkt . Og jeg kan da også blive bange for , at det stiger mig til hovedet en gang imellem . Men jeg forsøger at holde mig selv nede på jorden . For man skal forblive sig selv – også selvom , man måske føler , at man har lov til at gøre , hvad man vil .”
MEDIERNE OG HELMIG Med sit berømte efternavn er der heller ikke noget at sige til , at Hugo Helmigs karriere dækkes intensivt . Gennem de seneste år er flere børn af danske musikere trådt i deres forældres fodspor – blandt andre Hjalmar Larsen , søn af Kim Larsen , og Xander , søn af Anne Linnet .
” At jeg hedder Helmig , det må jeg stå ved . Heldigvis har der ikke hersket en opfattelse af , at jeg har fået succes på grund af mit navn . Min far og jeg er to forskellige musikere og personligheder . Men hvis vi ikke lignede hinanden , ville det også være mærkeligt . Jeg har jo set på ham hele livet . Det er vel ganske normalt , at sønner ser op til deres forældre ?” siger han og tilføjer :
” Jeg ser jo op til mine forældre og vil imponere dem så meget som muligt . Hvis jeg var tømrer , ville jeg nok også forsøge at imponere dem . Jeg ved faktisk ikke hvorfor . For i virkeligheden er det vel vigtigere at imponere sig selv . Det er jo altid en selv , som er den hårdeste dommer .” Men hvad nu hvis hans far havde været bankdirektør – ville Hugo Helmig så stadigvæk have valgt musikkens vej , eller havde han i stedet indfundet sig som talknuser ved et skrivebord hos Danske Bank eller Nordea ?
” Det er ikke til at sige . Han er mit forbillede , og han har jo præget mig gennem livet . Hvis min far arbejdede i en bank , så havde jeg nok ikke hørt musik derhjemme og været til koncerter og festivaler hele tiden . Men nu hvor jeg tænker over det – jo , hvis han var bankdirektør , var jeg da sikkert også blevet bankmand ,” slår han fast .
Selvom Hugo Helmig er et år undervejs i sin karriere , bliver han da også fortsat spurgt ind til sin far – både når han taler med fans og medier . Det kan være trættende , fortæller han . For selvom faren er hans forbillede , er de stadigvæk vidt forskellige - både som menneske og musiker .
” Nogle gange kan jeg godt mærke et pres fra omverdenen på grund af min fars status . Men jeg bryder mig ikke om at blive sat i bås med en mand , som har optrådt på en scene i 35 år og har så mange hits . Jeg ser det hele som en begyndelse . Det er jeg nødt til .”
KLAPSALVER OG FUCKFINGRE I TIVOLI
Det er sommer , og aftensolen har sendt de sidste stråler ned over København . Græsset på Plænen i Tivoli er efterhånden trådt fladt af det fremmødte menneskemylder . Der er Fredagsrock – og Hugo Helmig er på plakaten sammen med Kesi til det , der vil blive hans karrieres hidtil største koncert . Tror han .
For koncerten over for 19.000 mennesker i Tivoli ender på mange måder som en skuffelse for Hugo Helmig . Og det bliver en øjenåbner for ham om , at ikke alle optrædener vil sidde lige i skabet eller være lige sjove – og at det ikke er alle , som elsker hans musik lige meget .
” Plænen var proppet , og både Kesi og jeg skulle spille . Men det var en af de koncerter , hvor flere ting gjorde , at jeg ikke følte mig tilpas i min performance ,” fortæller han .
Lyden i Tivoli var ifølge Hugo Helmig forfærdelig , og på samme tid forsøgte nogle drenge nede foran scenen at stjæle hans opmærksomhed – blandt andet med håndtegn og tilråb . Det tog hårdt på hans humør og gjorde desuden , at han til tider mistede koncentrationen på scenen .
” Det ødelagde stemningen fuldstændig , og det blev en negativ oplevelse , som jeg tog med videre . Også selvom jeg godt er klar over , at de nok var kommet for at høre Kesi og efterhånden var godt trætte af , at det var mig , der stod oppe på scenen .” Alligevel gav Hugo Helmig den gas . Han indså , at han ikke skulle lade sig gå på af provokationerne og i stedet spille Tivoli op
” Jeg bryder mig ikke om at blive sat i bås med en mand , som har optrådt på en scene i 35 år og har så mange hits . Jeg ser det hele som en begyndelse . Det er jeg nødt til .”
- Hugo Helmig om at være søn af Thomas Helmig
38