DEN JYSKE
KRIGER I SYRIEN
I efteråret 2016 rejste Tommy Mørck til det nordlige Syrien for at deltage
i den væbnede konflikt mod Islamisk Stat. For ham var det en hjertesag.
Men hvad får en helt almindelig leverpostejsdansker til at tage til et af de
mest krigshærgede områder i verden for at hjælpe til?
TEKST Emilie Kristensen-McLachlan
D
Den 1. januar 2017 startede
som en helt almindelig dag
for Tommy Mørck. En helt
almindelig dag i den helt
ualmindelige situation, han befandt sig i.
Han stod og støttede sig op ad en lav mur,
der omkransede nabobygningen, mens
han skrev i sin notesbog. Som så mange
andre dage, sad hans kammerater på
jorden omkring ham og spiste frokost.
”Mit team skulle støtte en enhed, så
de havde ekstra ildkræft, hvis der skulle
ske noget. De gik ud fra, byen var tom,”
siger Tommy Mørck.
Men Islamisk Stat er gode til at
gemme sig. Og de er tålmodige.
”De kan finde på at grave jordhuler, og
så ligger de bare der og venter. I må-
nedsvis,” fortæller Tommy Mørck.
Landsbyen var ikke tom, som de ellers
20
FOTO Preben Stentoft
havde regnet med. Pludselig blev der
skudt over det hele. Chaufføren i Tommy
Mørcks team blev ramt. Tommy Mørck
kunne ikke komme hen til ham, for
chaufføren lå lige i skudlinjen.
”Han døde langsomt foran øjnene på
mig,” fortæller han.
ANDERLEDES ILDSJÆL
Fra september 2016 til april 2017 var
Tommy Mørck en del af kampene i det
nordlige Syrien. Umiddelbart kan det
være svært at forstå, at denne mand,
adopteret aarhusianer og oprindelig
sønderjyde, har været en del af den krig,
så mange af os kun kender til gennem
aviser, TV og radio. En konflikt, som for
mange er uforståelig: beskrivelser af gru-
somme handlinger, ukendte steder og
de for os ufattelige lyde of skud, eksplo-
derende selvmordsveste og mortergra-
nater. Der er langt fra Aarhus til Raqqa.
Netop derfor er der mange spørgsmål,
der melder sig, når en dansker beslut-
ter sig for at tage af sted. Væk herfra og
ned til en væbnet konflikt i et område
fyldt med forskellige krige, konflikter og
kriser, der har kostet mere end en halv
million mennesker livet. Men Tommy
Mørck er ikke, som folk er flest. Alt i hans
fremtræden er afslappet: løs mørkeblå
skjorte, vide traditionelle kurdiske buk-
ser i støvet beige, der er viklet om livet
med bindebånd. Han nærmest glider he-
nover jorden, når han går. Og det er vel at
mærke i bare fødder både ude og inde.
Han er høj og rank. Det overrasker ikke
nogen, at han har en fortid ved Livgar-
den. På venstre hånd har han tatoveret
et simpelt spørgsmål: why?